Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Gabriélidi: Den græsk-tyrkiske krig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228.
Men hvorfor har I da kjæmpet? vil De spørge. Kun én for^
klaiing kan jeg finde for, at vi under disse omstændigheder har
besluttet krig. Ligesom enkelte neurasteniske individer gribes af
driften til selvmord, saaledes gaar det, tror jeg, ogsaa ofte med
nationerne. Dette var f. eks. tilfældet med Frankrig i 1870, Tyrkiet i
1879, Italien i Afrika i 1896 og Grækenland i 1897. Og ligesom
enkelte individer ofte, naar de forsøger selvmord, angrer det, før de
har fuldført daaden, saaledes kommer ogsaa nationerne til fornuft
efter det første nederlag; selvopholdelsesdriften vinder atter
eneherredømme over dem, trangen til livet tiltager, og de begjærer da ligesaa
høirøstet fred, som cle før nederlaget krævede krig.
Men er vi grækere et neurasthenisk folk? Jeg tror, at man ogsaa
i dette tilfælde, ligesom naar det gjælder individerne, maa skjelne mellem
den kroniske og uhelbredelige sygdom og den akute og forbigaaende.
Fødslerne, befolkningens tilvekst, befolkningens gjennemsnitsstørrelse
o. s. v. viser sig hos os ikke som symptomer paa en kronisk neurasteni,
medens paa den anden side andre kjendsgjerninger, som de mange
selvmord, de forbigaaende patriotiske opbrusninger, som fører til national
ulykke, en spontan angst for logiske debatter, for en nøgtern
erkjendelse af kjendsgjerninger er tegn paa en akut, neurastenisk,
heldigvis forbigaaende krise. Desværre er ogsaa de saakaldte dannede
klasser, som man ellers anser for koldblodigere og mere istand til en
objektiv dom, angrebne af sygdommen. Den mangelfulde
skoledannelse, som hverken er fuldendt klassisk, men endnu meget mindre
gjennemført praktisk, og som allérede længe har været prisgivet
stortingsmændenes indflydelse, har ført cle dannede klasser til aandelig
anæmi, til en slags forarmelse af hjernen; og derfor er netop disse,
klasser blevet det farligste element i vort lancl. Folkets masse er
sund; den besidder alle et kulturdygtigt folks dyder og anlæg, men
blir undertrykt af det herskende, neurasteniske oligarki, som bestaar
af kongedømmet, regjeringen, de talrige levebrødspolitikere, de
saakaldte frie erhverv og en stor del af bourgeoisiet. De saakaldte
dannede klasser, som uden positive, fordetmeste uden cle almindeligste
historiske, geografiske og filosofiske kundskaber, og som lever paa en
spændt fod med statistik, nationaløkonomi og sociologi, bestaar for en
stor del af advokater med den snevreste juristiske horisont,
uvidenskabelige læger, udannede kjøbmænd, halvdannede militære, udannede
kapitalister og børsmænd. Vi har naturligvis ogsaa mænd med
forholdsvis grundig dannelse, men de udøver liden eller ingen indflydelse.
Fra de ovenfor skildrede kredse var det netop, man under hele
krisen før krigen stadig hørte de ufornuftige ord: „Vi vil ha krig, selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
