Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Brandl: Engelsk litteratur. Thomas Hardy og Rudyard Kipling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254.
Oxford, lian synes, lian ser universitetsbyen lyse i clet fjerne. Af en skole
grammatik lærer lian uden bjælp latin og famler sig autodidaktisk frem
gjennem en række klassikere, som ban kun kan kjøbe sig ved at sulte.
Han slaar ind paa et høiere haandverk, stenhuggeriet, og kommer
saaledes i en umiddelbar lykkelig berøring med gamle indskrifter og
katedraler. Man venter nu bare paa, at han skal høre
University-Extension-forelæsniuger, besøge Toinbee Hall og ved en velgjører naa frem til
fuldstændig dannelse; og en opdragelsesroman, som kunde fremstille
en moderne bevægelse, den engelske arbeiderungdoms mægtige stræben
mod dannelse og aandsmagt, vilde være færdig.
Men Hardy ligger ikke for den slags trøstefulde trivialiteter. Han
fører et simpelt kvindemenneske paa den vakre guts vei, den
velnærede datter af en svineopdrætter, tlie äimple-making Arabella, og med
et stykke raat kjød, som hun klaskende kaster ham om øret, mens hun
staar og renser tarmer, fanger hun den godmodige i sit net. Det er
det ældgamle tema om Eva, som drager den til betydeligere ting
anlagte Adam ind i sanseligheden; smlgn. Antonius og Cleopatra,
Troilus og Cressida. Arabella forstaar først og fremst at forføre sin
Jude, hvad der temmelig nøie er skildret; og dernæst med ærens
lænke at spænde ham under egteskabets aag. Parvel idealer! Jude
maa modstræbende hjælpe til ved svineslagtningen — blodscenen er
endnu mere glimrende udført end i Zolas Debäcle. Efterat lian
saaledes er blevet sit bedre jeg utro, forlader hun ham pludselig, fordi
han alligevel ikke ganske vil glemme og bortgive sine bøger.
Egte-parret flyver fra hinanden, han til universitetsbyen, hun til Australien.
Ef grovt forspil, mod hvilket den anden elskerindes fintspundne,
subtile kjønsløshed tegner sig desto virkningsfuldere.
Sue er lærerinde i Oxford og her blir hun bekjendt meel Jude,
som hun er langt ude i familje meel. Et fint, yndigt lidet væsen,
oprigtig, dannet, begeistret for oldtiden og opfyldt af moderne
tænkning — sotn skabt for Jude. De to elsker hverandre; men
Sue finder clet, trods sit fritænkeri, umuligt at hengive sig til den af
Arabella forladte mand; hun gifter sig derfor meel Phillotson, en
skolemester, som hun ikke elsker. En daarskab, — lad clet gaa. Neppe
har hun saaledes handlet mod sin tilbøielighed paagrund af et hensyn,
,som liun selv kalder konventionelt, saa bryder hun det konventionelle
egteskab meel Phillotson, som hun ikke kan elske, og gaar — nu under
vanskeligere omstændigheder — til Jude. — Det synes at være
lidenskab — lad det ogsaa gaa. Skjønt dernæst lian og Jude kunde opnaa
ophævelse af det første egteskab og gifte sig legalt, saa er kun clog
ikke til at bevæge til en egteskabsceremoni no. 2, dennegang med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
