Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Brandl: Engelsk litteratur. Thomas Hardy og Rudyard Kipling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259.
jagthistorier. Dog synes ogsaa her forbilleder fra Kiplings engelske
hjem at blande sig i ulvenes jagtsang: „Da morgenen dæmrede, gjøede
blodhunden, en gang, to gange og atter en gang", minder om
begyndelsen af Christabel; den menneskelignende abefloks skammelige
opførsel i trærne ligeoverfor panteren, Mowglis beskytters, ædle holdning,
bringer en til at tænke paa Yahoo’ernes sjofle optræden i „Gullivers
reiser"; det motiv, at et menneskebarn bortføres af aber og med møie
reddes, forekommer allerede i romanen om plantageeieren Palmer paa
Sumatra, som var meget læst i mine guttedage. Det er da ikke saa ganske
ubegribeligt, hvorledes Kipling er kommet til sit forbløffende underlige
stof. Englænderne har desuden staiig vist en særlig forkjærlighed for
forholdet mellem den ufornuftige natur og menneskene. Chaucers
sværmeriske glæde over fuglene, Shakespeares medlidenhed med sin
ridehest, Thomsons skildring af insekterne, Cowpers indlæg for harerne,
Sternes og Coleridges appel til „broderskabningen" med de lange
ører, Wordsworths overbevisning om, at dyr og planter har bevaret
mere i sig af den anelsesfulde verdenssjæl end det overkultiverede
menneske: alt dette har optraadt baade tidligere og sterkere paa den
britiske ø end paa fastlandet. I denne nationale tradition bunder historien
om Mowgli, som er melkebroder af et ulvekuld, som han elsker og
kun tvungen forlader.
Men Mowgli maa ikke blot leve med skovens dyr, men han
opvokser, saavidt dette er muligt, selv som dyr og til et dyr. Han er
altfor tidlig revet ud af menneskenes sfære til at kunne erindre noget
om dem. Landsbyens indbyggere er ham fremmede, ja foragtelige
væsener. Hans opdragelse er animalsk, kun sigtende mod udvikling
af sanserne og indprentning af naturlovene. Af mennesket har han
intet mere i sig end naturen, specielt de aandelige anlæg. De røber
sig først og fremst i hans øie, hvis herskerblik selv den sorte panter
ikke kan udholde mere end et halvt minut. Dette øie skaber ham
fiender, netop blandt hans egne ulve, og ligeoverfor dem opdager han
derefter ogsaa en anden menneskekraft: han frygter ikke ilden. Med en
gryde glødende kul, som han har fundet i en landsbyhytte, jager han den
fiendtlige ulveflok fra hinanden. Og straks derefter, da han skal skilles
fra sit cljunglehjem, viser Mowgli et tredje menneskesymptom: en
indre smerte, suk og støn, en taare, der ruller ned ad hans kind. „Nu
ved jeg", siger hans panterven Bagheera, „at du er et menneske;
djunglen er dig fra nu af lukket." Traurig vandrer ynglingen ind i
det beboede land: „Ak mit hjerte er tungt af cle ting, som jeg ikke
forstaar" ; og først kjærlighed til skovvogterens datter gjør ham
tillidsfuld og forsonlig med Evas efterkommere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
