Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edmond Plauchut: Opstanden paa Philippinerne - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270.
og bønfaldt om indulto o: naade. Deres underkastelse blev saa
meget desto mere lagt merke til, som de indiske kvinder havde været
endnu mere brændende i sit had til spanierne end mændene.
Man har allerede forstaaet aarsagen til, at saa mange loger
opstod i det spanske arkipel; for lukkede døre kunde inderne her med
høi røst, langt fra de civile, militære og religiøse autoriteters ører,
meddele sine klager og sit nag, ja endogsaa sine forhaabninger og
krav mod frihed. I et land, hvor Philip IPs inkvisition — om end
kun i navnet — har sin repræsentant, hvor den civile censur
optræder med en strenghed og et snerperi uden sidestykke, maatte hele
befolkningen med henrykkelse slutte sig til det hemmelige frimureri.
De indfødte loger i Manilla og dens forstæder, som stod i
for-hindelse med Le Grand-Orient i Spanien, forefandtes i et antal af
seksten, da oprøret udbrød. I provinsen Cavite, hovedscenen for det
nuværende oprør, saavelsom i provinserne Batangas, Bulacan og
Pam-panga, talte man fra ti til tyve i hver. Og der var mindst én i hver
af de øvrige provinser. Dette var mere end tilstrækkeligt til at
opirre kongregationerne. De udslyngede sin forbandelse over alle,
som var medlemmer af logerne; men da deres trudsler forblev
virkningsløse, bønfaldt de ministeriet om at befale general Blanco, som
dengang var guvernør over arkipelet til at sætte en dæmning for den
stadig stigende bølge af de hemmelige selskaber. Blanco, en tapper
soldat, som var mere optaget af sine kampe med muhamedanerne i
Minda-nao, end af frimureriet, forhastede sig ikke med at handle; men saa
kom der et bydende telegram, der paalagde ham at gaa frem med
energi, og saa maatte han straks fængsle eller deportere fire hundrede
frimurere, — indere, kinesiske mestitser eller kreolere. Disse strenge
forholdsregler syntes saameget desto mere paakrævede, som en af de
sammensvornes moder meddelte en af fædrene de planer,
hovedstadens oprørere omgikkes med; efter hendes sigende skulde alle tjenere
hos europæerne — hver europæer holder syv eller otte — bemægtige
sig alle herskabernes vaaben og dræbe dem, som modsatte sig sin
afvæbning. I tilfælde af, at planen lykkedes, skulde Philippinernes
uafhængighed proklameres i selve Manilla.
Da arrestationerne af saamange oprørere og mistænkte udbredte
rædsel i logerne og landsbyerne i nærheden af hovedstæderne, var der
mange af skatteopkræverne, rige indere, landets mest hædrede mænd,
som nedlagde sine embeder ; uden at tænke paa følgerne — de er
ansvarlige for cle beløb, de har at indkræve — flygtede de til San
Mateo, en landsby, som ligger firti kilometer fra Manilla. Antallet af
disse flygtninge steg snart til tusen. De udnævnte dernæst delege-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
