- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ottende aargang. 1897 /
282

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Béatrix. Legende fra d. XIII aarhundrede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 282 —

mig til at forlade staden og vandre over markerne og sælge mit legeme
for at kjøbe noget at leve af. Thi aldrig kan i eg forlade mine børn."

Saaledes kom hun ind i syndens liv.

Ti sandelig, man har fortalt mig, at hun vandrede gjennem
verden og gav sig tilfals, besudlet af syndige hænder, som var hende
utaalelige. Hendes kjød, som hun -solgte til lav pris, skjalv af ingen
glæde; han gav sig kun hen for den magre pris, hvormed hun
ernærede sine børn. Hvad skulde det gavne her at udmale alle de skjæn-^
dige dødssynder, hvori hun forblev i fjorten aar?

Dog aldrig undlod hun, i sine smerter og sine taarer, hver dag at
fremsige sine bønner til ære for den hellige jomfru, for at hun skulde
befri hende fra det skjændige liv, hun havde ført i fjorten aar. Jeg
siger kun sandheden: thi hun havde ogsaa tilbragt syv aar med den
mand, med hvem hun havde to børn, og som forlod hende i dyb
armod. . •

Jeg har sagt eder alt det. Hør nu, hvad der senere hændte.

Efter fjorten aar lod Gud der fødes en saadan anger i hendes
hjerte, at hun heller havde ladet sit hoved skjære af med et sverd, end
hun paany havde begaaet sine gamle synder. Hun græd dag og nat,
og hendes taarer tørrede ikke. „Jomfru Maria," sagde hun, „du, som
har ammet Gud, du, som blandt alle kvinder ligner en kilde, foragt
mig ikke i min nød. Jeg tager dig til vidne, o Maria. Se, jeg angrer
mine synder; se den smerte, de volder mig. De er saa talrige, at
jeg ikke ved, hvor og med hvem jeg har begaaet dem. Ak!
kvad-skal der blive af mig? Hvor maa jeg frygte den yderste dom! Ti
Herrens øine ser det, som er skjult. Og paa den dag vil alle synder
blive kjendte, de fattiges og de riges, og enhver synd vil blive straffet,
som man ikke har skriftet og ikke har gjenløst ved bod. Alt det
ved jeg, og jeg tviler ei derpaa, men forfærdes derved. Om jeg gik
hver eneste dag, klædt i en bodsdragt af grov uld, uden sko
og-slæbte mig fra sted til sted paa hænder og fødder, saa vilde det ikke
øskjøbe mig fra mine synder, dersom ikke Du har medlidenhed med
mig, o Maria. Barmhjertighedens kilde, du har reist saa mangen
synder, saaledes som du gjorde med Theophil. Han var en af de
største syndere. Han havde solgt sin sjæl og sit liv til djævelen;
han var blevet hans ting. Og dog befriede du ham, o Maria. Jeg,
jeg er kun en synderinde og en elendig tiggerske. Men hvorledes
end mit liv har været, saa maa du erindre, o Maria, at jeg aldrig
undlod at bede til din ære. — Hjælp mig! Jeg er en kvinde, som
ydmyger sig, og jeg trænger saare til hjælp: derfor vover jeg at
paakalde dig. Du lader ikke den være uden belønning, som hver dag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:17:30 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free