- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ottende aargang. 1897 /
286

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Béatrix. Legende fra d. XIII aarhundrede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.286

den nat, jeg flygtede herfra." Og — jeg siger kun sandheden —
hun gjenfandt skoene og hovedbedækningen paa det sted. hun havcle
lagt dem. Hun klædte sig hurtig og sagde: ,,0, himmeriges konge,
og du Maria, jomfru uden plet, værer velsignede! Du er, o Maria,
en dydens blomst. I dine ubesmittede indvolde har du uden smerte
baaret et barn, Vor Herre i al evighed. Du blev udvalgt blandt
kvinderne. Din søn skabte himmelen og jorden. Din magt kommer fra
Gud. Du er Herrens moder og befaler derfor over ham, som er
menneskenes broder, og han kan kalde dig sin kjære datter. Og eders
forenede magt har lindret min lidelse. Den, som beder eder om naade,
han bønhøres, kommer hans bøn end aldrig saa sent. Eders
barmhjertighed er uendelig. Jeg levede i smerte og sorg: ved eder gaar
jeg ind i lykken. Hvor maa jeg ikke velsigne eder!"

Og hun fandt virkelig sakristiets nøgler ved foclen af Marias
statue, hvor hun havde hængt dem. Hun fæstede dem vecl sit belte,
hun gik ind i koret og fandt lamperne tændte i hver krog. Hun tog
bønnebøgerne og satte enhver paa sin plads, saaledes som hun pleiede
fordum. Derpaa bad hun jomfru Maria, at hun maatte bevare hende for alt
ondt og have omhu for børnene, som hun havde efterladt i enkens hus.

Imidlertid skred natten frem. Midnatstimen slog. Hun greb
klokken og ringede dagen ind med saadan dygtjghed, at det hørtes
overalt. Søstrene, som laa og sov, stod op og steg straks ned fra det
fælles soverum. Ingen af dem havde nogen anelse om, hvad der var
hændt. Hun forblev da i klostret, uden at nogen gjorde hende
bebreidelser eller forestillinger. Maria havde udfyldt hendes plads,
som om hun havde været der selv. Og synderinden blev frelst, fordi
hun havde æret Vor Frue, som aldrig lader dem, som elsker hende,
være i nød.

Da kvinden saaledes atter havde taget sløret, vil jeg ikke glemme
børnene, som hun havde efterladt i stor fattigdom. De havde hverken
penge eller brød, og de var saare trøstesløse, da de saa, at deres
moder havde forladt dem. Enken grebes af stor medlidenhed, satte
sig hos dem og sagde: „Jeg vil opsøge abbedissen med disse to
børn. Gud vil føde den tanke i hendes hjerte at være god mod dem."
Og hun iførte dem deres klæder og sko og førte dem til klostret.
„Se, o frue, disse to faderløses nød. Deres elendige moder
forlod dem inat og fortsatte sin vei ,mod østen eller vesten, jeg ved ikke
hvor. Se disse stakkers børn;. jeg. skulde gjerne hjælpe dem, dersom
jeg kunde." Og abbedissen svarede: „Behold dean. Jeg skal holde
dig skadesløs, og du skal ikke angre, at du har taget imod dem.
Der. skal vises dem barmhjertighed hver dag i Herrens navn. Send

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:17:30 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free