- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ottende aargang. 1897 /
300

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Kristian Frederik og Karl Johan. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

300

dens Forholdet vendte sig derhen, at det blev den norske
National-aand, der kom til at bruge ham som sit Redskab; men for det
første er det umiskjendeligt, at Sympathi for Norge og
Nordmændene hos ham altid har været et medvirkende Motiv, og dernæst
blev ved Afslutningen af hans norske Løbebane Norges Frihed og
Selvstændighed den Sag, for hvilken han, med Udelukkelse af
enhver anden Tanke, aldeles ligefrem og bevidst arbejdede og offrede.
Forsaavidt har han et større Krav paa vor Taknemmelighed end
Karl Johan, om hvem det gjelder, at, hvad han har udrettet for
den norske Friheds- og Selvstændighedssag, det har han for det
allermeste udrettet meget mod sin Vilje og med helt andre Formaal
for Øje.

I andre Henseender falder naturligvis Sammenligningen mellem
de to afgjort ud til Fordel for Karl Johan. Jeg har sagt, at vi
maa føie nogen Undseelse ved at erkjende, at en Personlighed af
saa smaa Dimensioner som Kristian Frederik har kunnet spille en
Helte- og Førerrolle blandt os og gribe paa en afgjørende Maade
ind i vort Folks Skjæbne. Det vilde være urimeligt at sige noget
lignende om Karl Johan. Ved Kristian Frederik, hvis Blod var saa
blaat og som talte saamange Konger blandt sine Forfædre, var der
intet kongeligt uden alene Fødselen. Karl Johan,
Prokuratorsøn-nen, der havde begyndt sin Løbebane som simpel Soldat, kunde
sige med berettiget Selvfølelse, cla eier blev Tale om hans Valg
som svensk Thronfølger, at han, om han end ikke ønskede nogen
Krone, ikke frygtede for at modta den, naar den blev ham budt.
Han følte, at der var noget af en Konge i ham; og det viste sig
da ogsaa, at der det var. Man lægge Mærke til, hvorledes han
strax .finder sig tilrette i sin Rolle som Sveriges Kronprins (og
virkelige Konge i alt uden i Navnet), — hvor hurtigt og
fuldstændigt han bøjer alle sine Omgivelser ved Hoffet og i Regjeringen
under sig og blir den, som styrer og raader for alting. Ingen Tvil
om, at han har været en Personlighed af usedvanlige Dimensioner.
Men nogen rigtig stor Mand, nogen rigtig værdig Gjenstand for
heroworshipping var han dog heiler ikke, enten ved sin Intelligens
eller sin Karaktér.

Han havde det Mod, der skaber en god Soldat, ikke det, der
skaber den store General, allermindst det, der skaber den store
Statsmand. Han kunde glimre paa Valpladsen, under Indflydelse
af alle de Stimulantser, som dér saa let bringer Blodet i Kog.
Men i Raadskammeret eller Ensomheden var han overdreven
forsigtig ; han savnede endog i høj Grad det man kalder moralsk eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:17:30 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free