Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aimar Grønvold: Holberg og musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
at jeg fanclt behag i at høre en smuk ciria, og at jeg med
fornøyelse saadant paa opera haver hørt; men at jeg væmmedes ved
at høre en tienner at frembære sit ærinde og personer at klamres
udi sang efter tacten. Han kastede da paa nakken, sigende: I
taler som en Jeppe paa bierget eller en Erasmus Montanus. Jeg
svarede: Og monsieur taler som en Jean cle France, eller
kløver-knegt. Hvorpaa vi skiltes ad, og enhver af os blev ved sin
mening. Han moqyerede sig over mig, og jeg moqverede mig over ham
igien." Paa lignende maade udtaler han sig i ep. 373, hvor han
taler om den „borgerlige" og den „velbaarne" smag. Han er
specielt opbragt over, at den sidste har kuldkastet societetet, hvis
af-skedskoncert var saa „prægtig og saa bevægelig", at han ikke havde
hørt den bedre paa sine reiser; men der var ikke andre tilhørere
end „skrivekarle, syepiger og stuepiger".
Holberg arrangerede ogsaa koncerter i sit hjem. Det
meddeles saaledes i Bruns anmerkninger til epistlerne, at stiftsprovst
Hagerup (død 1797) som ung student lærte Holberg at kjende i
professorerne Anchersens og Munthes huse, og at Holberg fattede
godhed for ham og gav ham ofte „fløite-partie med i sine
lørdags-koncerter". Det var i tiden mellem 1749 og 1754, altsaa i
Holbergs sidste leveaar. Sandsynligvis sigter Holberg ogsaa til disse
lørdagskoncerter i ep. 33, hvor han taler om den moderne musik,
der ikke behagede ham. Isaafald viser dette, at man i hans hus
clog fik opføre ting, han ikke selv syntes om.
Han havde nemlig en meget konservativ smag i det musikalske.
Han find er de „alamodislce musici" skurrende, unaturlige og
kunstlede, de behager sig i dissonancer, har en fordærvet smag o. s. v.
Den gamle musik derimod, som han ynder, er „simpel, men
derhos naturlig, behagelig og harmoniøs". Dette udtaler han
mangfoldige steder. Det er den samme anklage, der til alle tider har
lydt mod nye retninger i musiken. Men hvem er det, han reiser
den mod? Han nævner ingen navne. Er det Bach og Handel
eller er det italienerne? Jeg tror, det nærmest er de første. De
anklager, han reiser mod den italienske opera, er af en noget anden
art. Operaen oprører ham nærmest ved sin meningsløshed. Men
sammenligner man Corelli og Lully, som han syntes om, med
Handel og Bach, kan det godt tænkes, at han har fundet de sidste
kunstige og uharmoniske ligeoverfor de første.
Man vil af dette flygtige omrids have seet, at musiken for
Holberg spillede en meget stor rolle i livet. I cle skildringer af
Holbergs personlighed, jeg har læst, forekommer det mig, at der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
