Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Westermark: Benjamin Kidd og hans meninger om den sociale udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
aarsag; det medfører kun den sterkeres seir og den svageres
undergang. Men hvad er det, som gjør, at det ene individ af en art
er sterkere, det andet svagere, det ene bedre afpasset for visse
livsvil-kaar, det andet daarligere, eller med andre ord, at der ikke findes
to individer, som er hverandre fuldstændig lige. Det naturlige
udvalg virker under den forudsætning, at organismerne varierer, men
hvorfor varierer de? Paa dette spørgsmaal gir selektionsteorien
i og for sig intet svar; men det hænger dog paa det nøieste
sammen med den. Det er netop dette spørgsmaal, som har delt vor
tids darwinister i to leire, idet endel slutter sig til franskmanden
Lamarck, og andre til tyskeren Weissmann.
Et halvt aarhundrede ældre end Darwins lære om det
naturlige udvalg er Lamarcks descendens teori, ifølge hvilken alle de
forskjellige arter af dyr og planter, som nogensinde har levet eller
endnu lever paa jorden, er de lidt efter lidt forandrede
efterkommere af nogle faa, oprindelig høist enkle, spontant opstaaede
urformer. Lamarck antog, at den nærmeste aarsag til denne
omdannelse af de organiske former var afpasningen, som bestaar deri, at.
den konstante, langsomme forandring i den ydre verden frembringer
en tilsvarende forandring i organismens virkemaader og derigjennem
ogsaa i dens former. Den største vegt lagde han paa vanens
indflydelse, paa organernes brug og ikke-brug. Han paastaar f. eks.,
at giraffens lange hals er fremkommet ved, at den stadig strækker
den op mod de høie trær og stræber efter at plukke blade af
dem, og da giraffen for det meste lever i tørre egne, hvor alene
trærnes løv gir den næring, var den nødt til saaledes bestandig at
strække paa halsen. Denne vane fæstnes ved at gaa i arv til
efterkommerne, idet de giraffer, som var flinkest til at strække sine
halse, efterlod det mest langhalsede afkom; og paa denne maade
er ifølge Lamarck giraffen tilslut kommen i besiddelse af sin
vidunderlige lange hals. Darwin kombinerede denne lære om den direkte
afpasning med selektionsteorien og antog, at organernes brug eller
ikke-brug ganske vist ikke havde været den eneste, men i ethvert
fald en af de vigtigste aarsager til formernes forandring og
variation. Der findes unegtelig ogsaa et umaadeligt antal medfødte
variationer, der ikke beror paa nedarvning af egenskaber, som er
erhvervede ved afpasning. Naar f. eks. et barn fødes med seks fingre
paa den ene haand, saa kan ingen afpasning i tidligere generationer
være aarsagen til det. Lignende, idetmindste indtil videre,
aldeles-uforklarlige variationer, som er medfødte og dog ikke arvede, kaldte
Darwin, i mangel af en anden benævnelse, spontane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
