Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Westermark: Benjamin Kidd og hans meninger om den sociale udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
353
af religiøsiteten. Forfatteren udfører denne tanke paa følgende
maade:
Sammen med mennesket optræder to nye kræfter af
overordentlig betydning: dets fornuft og dets samfundsdrift, hvilke
altid har været hinandens fiender. „Fornuftens lære til individet
maatte altid være den, at den indeværende tid og hans interesser
i den udelukkende er af betydning for ham. De kræfter, som
driver vor udvikling, er imidlertid oprindelig ikke knyttede til disse
individers interesser, men til de i mange henseender ganske
forskjellige interesser hos en samfundsorganisme, der er underkastet
ganske andre forholde og i besiddelse af uendelig meget længere
liv — — —. Den hovedkjendsgjerning, ligeoverfor hvilken vi staar
i vort fremadskridende samfund, er derfor, — at
samfundsorganis-mens interesser og de individers interesser, hvoraf samfundet
bestaar, altid er hverandre modsatte; de kan aldrig forenes, de er
af naturen og ifølge hele sit væsen uforenelige. Og alligevel befinder
samfundet sig trods alle fornuftens protester i en stadig udvikling.
Hvorledes skal dette underlige faktum forklares? Skulde ikke den
mægtige menneskefornuft kunne tøile samfundsdriften og gjøre en
ende paa det ufornuftige samfundsliv, eller rettere, burde ikke
fornuften have hindret dets tilblivelse? Nei, ti samfundslivet har en
endnu høiere sanktion end fornuftens; dets gyldighed staar „over
og udenfor fornuften". „Til den lange række af forhold i individets
liv, hvor hans interesser strider mod samfundsorganismens interesser,
og gjennem hvilke de første underordnes de sidste i racens
evolution", — til disse forhold forlener religionen en overfornuftig
gyldighed. Heri bestaar den religiøse troslæres opgave i
menneskenes sociale udvikling, der saaledes i sit væsen ikke er intellektuel,
men religiøs. „Det synes, som om den i samfundet virkende proces
udviklede dets religiøse karakter som et første produkt og den
intellektuelle evne kun forsaavidt, som den kan forbindes med denne
egenskab. Med andre ord, den menneskelige evolutions mest
karakteristiske træk i det hele og store er, at racen maatte bli mere og
mere religiøs som følge af virkningerne af det naturlige udvalgs
lov." Seierherrerne i udviklingskampen er de racer og folk, hos
hvem, under forøvrigt lige forholde, religiøsiteten er sterkest
udviklet. Heri ligger da forklaringsgrunden til det „absolut
enestaaende" samfundssystem, som kaldes den vesterlandske civilisation,
denne „stadig voksende dannelse, som er begavet med et bestemt
livsprincip, underkastet lov, og der, som enhver anden organisme,
gjennemgaar visse ordnede udviklingsstadier." Den vesterlandske
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
