Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andreas Aubert: Pompei i juli maanet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
403
peristyl lyser røde og gule farveflækker frem av det graa øde.
Slik trøstesløs graa strækker den sig op ad et skraanende læncle
like til himmelranden i vest, ind i gløden efter den synkende sol,
og op mot Vesuv. Den gamle gubben der oppe er det som har
gjemt til os dette stykke oldtidsliv nærværende den dag idag for
vore øine. Graafiolet duftblaa hæver den mægtige kegle sig mot
lyshavet med røkviften skjært og lyst farvet som en
sommer-let sky.
Saa vandrer vi hjem over maismarkenes grønne vidder, med
en række pinjer langt borte som for at merke Vesuvs fot, mens
fjeldrækkene rundt om ligger mat fiolette efter solnedgangen, —
alt sammen enkelt farvestemt i en tre, fire toner: Vesuv,
maismar-kene, pinjene, og her og der en kalkhvit husvæg, eller en
oleander-krone lysende i aftendæmpet rødt.
Lønnen for dagens hete venter os hjemme i „Sole".
Kveldsbordet — uten fluesværmene, som nu er gaat til hvile — staar
dækket i haven under høie kroner av evkalyptus og akasie-lette
pepper-trær, fantastisk som en teaterdekoration med tændte lamper bort over
duken mellem rødvinsflaskene. Nu om kveldene titter ogsaa maanen
sølvblank frem bak-løvhænget og gir det hele glans som av et eventyr.
Maaltidet har al den poesi som syden bringer: vinen, orangene,
aprikosene, fersknerne. Og vi aander ut i aftnens kjøle, gir os
god tid, sitter længe ved vinen i lærerik eller lystig samtale.
For mig, en av de sidste som kom, var det fra først av ikke
natterum at faa i selve „Sole". Jeg flk et værelse, rummeligt
luftigt med kuppelloft, hos en storbonde like ved. Alt i alt er det
triveligt der, og jeg er blit ogsaa efter at jeg kunde flytte.
Jeg prøver at sove den første del av natten. Men varmen er
længe ulidelig. Søvnen blir bare en døs i kamp med zanzarerne,
smaamyg en sjelden faar se, men som en saa meget mer faar føie.
Det er for hett til at aande under myggesløret.
Saa staar jeg op ved 1-tiden, lar natteluften strømme gjennem
aapent vindu og dør, og vandrer en halvtime paa terrassen uten
for. Søvndrukken som jeg kommer ut av mit lunkne rum,
overvældes jeg av himmelhvælvets pragt. Det vifter som i fosforglans
av melkeveien, og stjernevrimlen lyser av luer som aldrig i norden.
Nordstjernen staar lavt, minder mig om den sydlige breddegrad,
om hvor langt langt jeg er fra norden og norsk sommer.
Vesuv ligger i svær silhouet med røkviftens mulm mot himlen,
— lyser ikke i natten som da jeg sidst saa-den for aar tilbake.
Avkjølet faar jeg saa et par timers hvile. Ved solopgang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
