Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andreas Aubert: Pompei i juli maanet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407
flyvende fugle, bronzestatuetter, kandelabre, en hel verden av
natur- og kunstmotiver opliver mer og mer det oprindelige nøkterne
arkitektoniske rammeverk, altid mer og mer lekende og fantastisk.
Det første utviklingstrin i dette dekorative maleri kan regnes
indtil det punkt, hvor de arkitektoniske hovedmotiver, som var en
arv fra den tidligere stukdekoration, opgir alt som heter
sandsyn-lighet og konstruktiv lov, for at bli bare maleriske paaskud i en
eneste vild vilkaarlig, men graciøs fantasilek i ungdomsfrisk og
freidig farveglæde.
Inden for det tidligere utviklingstrin, som omtrent falder
sammen med den romerske republiks tid fra aar 80 av og utover,
saa langt de arkitektoniske motiver har bevart en vis sandsynlighet,
er det at dette vægmaleri har naad sin ædleste fonn. Det mest
overlegne i skjønhetsværdi av det som er levnet, finder vi dog ikke
i Pompei, men i Rom: i „Livias hus" paa Palatin og i freskene
fra Farnesina, de som blev fremgravet ved Tiberens omregulering,
og som nu er en av de største skatter i det nygrundede
Terme-museum.
I selve Pompei er det det seneste utviklingstrin — fra Pompeis
sidste halvhundrede aar — de fantastiske arkitekturmotiver i luftig
lek, som er i absolut flertal, de møter en snart sagt for hvert
skridt. Og om de end ikke kan komme op mot Palatin- og
Farne-sinafreskene i fornem skjønhet og overlegen aand, gir de dog ofte
en fin og sjelden nydelse baade som dekorativ helhet i sin kraftige
glade farvevirkning og ved billedfremstillingernes ynde. Især er de
nyeste utgravninger blit berømt. Her har man ogsaa søkt at bygge
op igjen peristylen med blomsterbed og marmorstatuetter, — og med
plaskende vand, ved festlige leiligheter.
Netop fordi hele dette dekorative maleri er fantastisk vildt
vilkaarligt uten en indre organisk lov, blir den tilsyneladende rigdom
nærmere set igrunden noksaa fattig. Det er paa alle omraader
altid det organiske som har den rikeste utfoldelse.
Pompei er det eneste sted i verden, hvor vi kan følge det
antike vægmaleris stilhistorie gjennem et tidsrum av omkring 200
aar. Det er selvsagt, at denne utviklings egentlige hjemsted ikke
kan være at søke i en liten provinsby som Pompei, ikke engang
paa italiensk grund. Ogsaa denne kunstform er hellenistisk (hvor
vi møter kunstnernavne paa dekorationerne, er de gjerne græske)
og det er sandsynligvis fra Alexandria den er naad over til Italien.
Ægyptiske landskaper spiller en forholdsvis fremtrædende rolle i
det pompeianske vægmaleri, og særlig den utviklingsform som væg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
