Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Dr. Andreas Aubert: Pompei i juli maanet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
keiserkultus bakgrund og gav selve markedshandelen tempelindvielse.
Til høire for keiserkapellet laa et skyggefuldt kjøligt rum til utsalg
av kjøt og fisk, vi ser endda stenbænkene og rester av ledningen,
som førte vand til overrisling.
Mitt i søilehallen, som omgav den firkantede plads, finder vi
tolv fotstykker paa en tolvsidet sokkel; disse har ført til mange
slags gjætninger, nogen har opfattet dem som fotstykker for
billedstøtter av de tolv guder og har kaldt pladsen Pantheon, andre som
altre. Det sandsynlige er, at murverket har baaret paa tolv søiler
et kuppelhvælv over et vandbassin til at skjælle fisk; avløpskanalen
var fuld av fiskeskjæl.
* *
*
Fra dag til dag har under forelæsningene de nye steder ligget
for mig i stemning av de første friske indtryk.
Eiendommelig skjønt var det at komme gjennem den prægtige
ioniske forhal ind paa den gamle tempelplads meel aapen utsigt ut
mot sletten, golfen og fjeldkransen i syd og øst. Her har det
ældste tempel i Pompei ligget, et dorisk tempel adskillig ældre end
perserkrigene. Til pladsen naar man fra det sydøstlige hjørne av
forum gjennem et par korte gater. Paa de tre sider er den
om-git av en dorisk søilegang, den fjerde side har ligget med aapen
utsigt, løftet høit av en mægtig undermur*); efter sin næsten
trekantede form har den faat navn av forum triangulare.
Pladsen hørte oprindelig som grundstykke til det græske
tempel, men blev alt i før-romersk tid omdannet til en spasergang med
søilehaller foran „det store teater", som i øst støter umiddelbart
op til pladsen.
Av templet er litet levnet, det var allerede ødelagt før Pompeis
undergang, og en tarvelig helligdom bygget op i steden. Vi ser
litt av den gamle cella-mur, et par søilestumper, nogen kapiteler.
Like ved det nordvestlige hjørne av templet ligger en halvrund
stenbænk — efter indskriften fra romersk tid — vendt med sit sæte
ut mot utsigten. Denne var i oldtiden endda skjønnere end nu.
Landet har hævet sig og havet trukket sig længer tilbake; nu
ligger det et par kilometer borte, i oldtiden bare en halv. Og floden
Sarno, som har skiftet løp, var dengang seilbar og fløt nærmere
ind mot byen.
*) C. Weichardt i sit pragtverk „Pompeji vor der Zerstörung", Leipzig
1897, viser at tempelpladsen har ligget over en fremspringende klippeskrænt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Jan 20 17:17:30 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0428.html
