Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fritz Thaulow: Stradivarius 1682
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
ßimbmm* 1,682.
Den unge, allerede berømte violonist Paralowitch var kommet
ned til kysten for at give en konsert vecl det fashionable badested.
Ivlan havde talt meget 0111 ham. Meningerne var delte.
Enkelte fandt hans tone vidunderlig, for andre stod hans ry som en
uforklarlig gaade. Kvinderne sværmede for clen blege russer.
Naar han stod paa tribunen og tog sin stradivarius op, kom der
et saa ømt og kjærligt ligesom bedende udtryk i hans
melankolske øie, han trykkede dens bugnende linjer op linder sit kind med
en begeistring, en vellyst, som satte clet hele publikum i ængstelig
spænding.
Undertiden feirede lian triumfer, hans konsert vecl badestedet
blev modtaget meel cle største forventninger.
Direktøren for Casino gav ham en velkomstcliner.
Villaen laa paa stranden, dens brede veranda, bygget paa pæle,
strakte sig udover vandet.
Spisesalens store vinduer stod viclt aabne, bølgerne skvulpede
sagte og kjælent om cle mange stolper og spærrer.
Den unge violinist stod lænet op mocl dørkarmen, hans hoved
lyste saa underlig blegt mocl den mørke augusthimmel, og hans
øine havde et ængsteligt og forpint udtryk.
Vi andre havde flyttet pladse og samlede os i grupper om
de gamle flasker og vinen, som funklede i glassene under cle
elektriske lys.
„Ja De har ret," sagde min nabo, en borclelaiser, eier af
berømte vinbjerge, „cle gamle vine lever."
„Se her," han tog en gammel støvet tykmavet flaske og
skjænkede forsigtig, „dette er en af mine gamle venner, den er ikke egentlig
vittig eller livlig, men dog i høi grad begavet, eier er en vis
fornem ro vecl den — noget af en filosof.
Leovillen derborte er noget ganske andet, spøgefuld og
munter og altid oplagt til spillopper, men dens spøg er uskyldig og
uden brod.
Drik saa et glas St. Estephe, og De vil forstaa, at dens
munterhed er af en ganske anden sort, clen er koket og grusom, dens
lystighed skjuler altid en ondskab.
Pomarclen her er en plump og brutal herre i al sin
svulmende kraft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
