Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Tannhäuser for 50 aar siden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437
lig ensformig og kjedelig". En vis „stræben efter melodi" fortjente
anerkjendelse, „uagtet man hverken kunde opdage dybe eller
eiendommeligt nye musikalske idéer og indtrykket af toneforbindelserne
ikke sjelden var barok". Venus’s vidunderlige forlokkende sang
fandt kritikeren „sygelig komponert" aftenstjernearien „for
kromatisk" o. s. v. — Han ønskede Elisabeths bøn „mere dybde og
mindre kromatik". — — — — — — — — — — — — — —
Instrumentationen indeholdt efter referentens mening
„talentfulde træk". Et leipzigerbläd fandt den idé at dele violinerne i
8 stemmer i det høiste register (ved Venus’s sang) „uden indtryk
og mere beregnet for pianoet" (!) —–- — — — — — —
Hartmann skriver med rette:
„Naar talen er om det nye, saa er menneskeheden at
sammenligne med et selskab reisende, der gaar op mod toppen af et bjerg
for at se solen staa op. Den første, der naar frem, ser først solen.
Disse første er genierne. De andre kommer senere til toppen og
ser den fremtidige dags straaler senere. De er ikke til at dadle,
fordi de saa senere, men fordi de ikke vilde tro dem, der saa
først."––––––––––-
Mens dresdener-aviserne i almindelighed nøiede sig med
korte notitser om Tannhäuser, optraadte pressen rundt omkring i
Tyskland med lange, lidenskabelig skrevne afhandlinger. En
formelig forfølgelse af „Tannhäuser", begyndte og varede indtil
„Lohen-grin", „die Meistersinger" og „Tristan" blev opførte og afgav
endnu bedre leilighed til giftige angreb, da Wagner stadig med
urokkeligt mod gik sin egen vei og mer og mer fjernede sig fra clet
konventionelle tilvante. De nye verker blev kritiserede som „saa
græsselig indholdsløse, overspændte og forrykte", at Tannhäuser i
sammenligning med disse forekom „udholdelig". — -— — — —
Det bekjendte musikblad „Signale" skriver: „vi protesterer
mod lovprisningerne over denne opera. Rienzi er en Noahs ark,
som svømmede paa berømmelsens syndflod, men allerede nu sidder
paa det tørre. Det er ligesaa fortvilet som latterligt at tiltro
Tannhäuser mere livskraft. Man anstrenger sig nu efter fjerde
opførelse af operaen med at faa folk til at tro, at man maa høre
operaen oftere for at begribe alle dens skjønhecler, nu da allerede
vox populi, eier som oftest er vox dei, er fuldt færdig med
Tannhäuser. Blir et lig igjen levende, fordi man sminker dets kinder?"
— — — Kritikeren betragter digtningen som „eine pretiöse
Zur-schaustellung der Stinde". Det hele er „koldt beregnet" og
„tilsidesættelsen af cle gode former aabenbarer langtfra geni, men
tvertimod fattigdom paa melodier —–—og partituren vrimler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
