Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Schjelderup: Tannhäuser for 50 aar siden - II - Malwida von Meysenburg: Erindringer om Joseph Mazzini fra aarene 1856—59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
vældende. Her har jeg blot villet vise, paa hvad maade Tyskland
modtog sit største geni, hvis rige hjerte brændte af dyb hellig
kjærlighed til land og folk og, høit over fædreland og folk, af
ophøiet higen efter et ideal større og rigere end nogen kunstner hidtil
havde vovet at tænke sig det. Geniets kamp mod den selvgode,
uvidende, smaalige masse!
Gerhard Schjelderup.
Erindringer om Joseph Mazzini fra aarene
1856—59.1)
Det er nu 25 aar, siden et af de ædleste mennesker, jeg har
truffet paa min lange livsvei, er død. I Italien har enkelte stemmer
hævet sig for at opfordre til en værdig mindefest, men om der vil
blive noget af det under den nuværende politiske ophidselse og sorg,
er vel tvilsomt. Men de, som har kjendt, æret. og elsket den afdøde,
skulde fremkalde hans billed i sin erindring og bidrage sit til, at han
kommer til at staa for sin nation i sin sande storhed, en udødelig
skikkelse, de gode til glæde, ungdommen til efterligning, de slette til
advarsel.
Et af de skjønneste bidrag til dette billede har Melegari bragt
i sin bog om Mazzini, der udkom i 1895. Den indeholder breve fra
hans første landflygtighed i England, breve til hans tilbageværende
venner i Schweiz, hvor han havde tilbragt den første tid af sit eksil,
og afslører os herigjennem den unge, bittert prøvede mands intimeste
sjæleliv, viser os hans hjertes rigdom paa kjærlighed, venskab,
medfølelse, barmhjertighed, hans mægtige intelligens, hans anskuelsers poesi,
hans urokkelige tro paa Gud, paa en ny, ædlere, renset fremtidens
religion, paa et menneskehedens forbund i dyd og kjærlighed; denne
tro holdt ham rank i tvilens mørkeste timer, naar ydre og indre
nød, ensomhed og de bitreste savn hjemsøgte ham. Man kan ikke
læse disse breve uden at bøie sig for en saa ophøiet sjæl, uden at
sige til sig selv: dette er en af de faa, som kommer til jorden for at
vidne om idealets tilværelse i virkeligheden. Den, som dengang havde
lært ham at kjende, kunde ikke undgaa at betages af charmen ved
hans ogsaa i det ydre saa ædelt-skjønne personlighed.
Men imellem den tid, da disse breve blev skrevne, og den tid,
da jeg lærte Mazzini at kjende, laa en lang begivenhedsrig tid, laa
1) Efter Kosmopolis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
