- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Ottende aargang. 1897 /
453

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Malwida von Meysenburg: Erindringer om Joseph Mazzini fra aarene 1856—59

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

453

Jeg ved nok, at folk af alle partiets nuancer vilde komme der. Men
tro De mig, der vilde ingenting komme ud af det, og desuden vil jeg,
som allerede sagt, kun forhandle med individer, og ikke med
foreninger. Kommunen er fuld af spioner.

For mig bestaar det. vigtige arbeide i at bringe den italienske
bevægelse i forbindelse med cle nationaliteter, som er ifærd med at
konstituere sig. Frankrig staar i en særstilling. Dér er kun én ting at
gjøre; og hvis den er umulig, saa faar man vente og se, hvad der
kan ske indenfra og udad. En sammensvergelse vilde aldrig føre til
et, seierrigt oprør. En udstrakt propaganda er i Frankrige umulig
uden at blive opdaget. Arbeid De derfor, kjære veninde, saa meget De
kan med fremtidens nationer, men indlad Dem ikke paa noget
forsøg-med de franske kommunister. Jeg vil ialfald ikke følge Dem der.
Det vilde være anderledes, dersom der fremstillede sig nye elementer,
franskmænd fra det indre. Det eneste rigtige, de andre kunde gjøre,
vilde være at moderere sit sprog, antage et fælles program og vise
verden, at man er enig. Ethvert hemmeligt arbeide sammen med dem
er umuligt og farligt.

Og i et senere brev kom han tilbage til dette tema og skrev:

Hvad det fælles arbeide angaar, saa overil Dem ikke, —
jeg mener med franskmændene. Dersom man gjør mig forslag, saa
svarer jeg naturligvis. Jeg vil og kan ikke forlade Ledru-Eollin;
jeg gjør det ikke, det skulde da være,- at han svigter fane. Men
intet hindrer mig i at arbeide med, hvem det skal være, og aldrig
vil jeg negte at knytte forbindelse med en ærlig patriot, som ærlig
•og redelig vil underhandle. Men husk paa, at min tid er fuldstændig
■optaget. De ved, jeg gaar aldrig ud. Jeg er overlæsset med arbeide,
og skjønt jeg sidder ved mit skrivebord fra kl. 8 om morgenen til 9
om aftenen, saa kan jeg dog ikke faa færdig halvparten af det
arbeide, som jeg skulde gjøre for Italien, hvor jeg, foruden
emigranterne, har et stort parti i clet indre at lede. Jeg kan ikke have
nogen meetings, ingen underhandlinger. Det er væsentlig skriftlig, at
jeg kan handle og middele, mig.

Saa kom 1859. Napoleon III havde sagt sit ord, som var
afgjørende for datidens politik. Orsinis testament var ikke bleven
skrevet forgjæves, og Frankrige rustede til krig tor Italien mod Østerrige.
De italienske emigranter var i clen største spænding; Mazzini
fordoblede sin virksomhed for at samle partifællerne til fælles handling. Han skrev
til mig i de dage: „Det er mig klart, at dersom ikke alle patrioter
ligeoverfor de to zarers tydelige planer, ligeoverfor udsigten til en ny
deling af Europa mellem despoter, føler trang til at arbeide praktisk,
saa staar de ikke paa høide meel sin tro og sin opgave."

Alle de italienske venner, Mario, Saffi,. o. s. v. tog afsked
for at være i fædrelandet i det eftertragtede øieblik, da det gjaldt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:17:30 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1897/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free