Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Theodor Beer: Vivisektion - William Morris: En konges lektion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
469
ni ens han „lader en harmløs kanin sulte for at se, hvorlænge cl en
kan leve uden næring. Og dersom han faar vide det: hvad har saa
videnskaben og den lidende menneskehed vundet derved?" Paa dette
triumferende spørgsmaal er at svare, at studiet af en lærebog i
fysiologisk kemi kunde belære om, hvor vigtig forsøg paa levende dyr har
været til at skaffe kundskab om stofvekselen. Men den, som i foragt
for ideale bestræbelser og indsnevret i spidsborgerlig, kortsynt
utilitarisme vil trække grænser mellem arbeider, som straks bringer et
praktisk resultat og saadanne, hvoraf der „intet praktisk kommer ud",
maa vel betænke, — for kun at nævne ét eksempel, — at udaf
Gal-vanis forsøg med sig sammentrækkende frølaar er vokset den moderne
elektroteknik, maa forstaa de vise ord af Helmholtz: „Alt, hvad der
giver oplysning om naturkræfterne, er værdifuldt og kan til sin tid
bringe nytte, i regelen paa et sted, hvor man allermindst havde
formodet det."
Wien.
Dr. Theodor Beer.
En konges lektion.
Der fortælles om Matthias Corvinus, konge af Ungarn — sin
tids og sit folks Alfred den store — at han. engang hørte (bare
engang?), at nogle (bare nogle, min ven?) af hans bønder havde
formeget arbeide og forlidet føde. Han sendte da bud efter sit raad og
bød ogsaa nogle af de gode steders borgermestere og nogle af
lensherrerne med deres fogeder at følge med og spurgte dem om, hvorledes
dette forholdt sig; og paa forskjellig maade fortalte de alle den ene
og samme historie, om hvorledes bønderne var kraftige og vel skikkede
for arbeide og havde overflod paa mad og drikke for bondelømler at
være, og hvorledes det, om de ikke arbeidede mindst saa haardt, sorn
de gjorde, vilde blive slemt for dem og slemt for deres herrer; for
jo mere bondelømmelen har, desto mere vil han have; og at han,
om han lærer, hvad rigdom er, ogsaa vil lære, hvacl det er at tabe
den, saaledes som det gik vore første forældre i Guds have. Kongen
sad der og sagde kun lidet, mens de talte; men han mistænkte dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
