Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hedwig Dohm: Nietzsche og kvinderne - Maximilian Harden: Hellige steder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
kvinden, saa glem ikke pisken." Slavinde og piske. Det rimer sig
da ialfald. Forøvrigt er ikke vitsen engang original. Nietzsche citerer
selv af en gammel italiensk novelle det mundheld: Buonct femina e
mala femina vuol bastone. (Stokken maa til for den gode saavelsom
for den onde kvinde).
„Kvinden lærer at hade i samme forhold, som hun lærer sig af
med at fortrylle." Fru A. og fru B. kanske. Men kvinden?
Kanske circerne, hvis metier bestaar i at fortrylle, føler sig rammet
af denne dom. De forstaar at hevne sig derved, at de gjør de
fortryllede til — lad os sige til firbenede.
Undertiden hæver Nietzsches modsigelser sig til det storslagne.
Men da er det egentlig ikke længer modsigelser, men erkjendelsens lyn
hvormed han overrasker os. I belysningen af disse lyn forvandler
den piske, hvormed enhver mand skal gaa til kvinden, sig til et
scepter, som han rækker hende med hyldest, bagstuen bliver til den
hellige lund, gruen til trefoden. I „Fröhliche Wissenschaft" heder
det: „En dyb, mægtig altstemme drager pludselig forhænget fra
muligheder, som vi sedvanlig ikke tror paa: vi tror med éngang paa,
at der et eller andet sted i verden kan gives kvinder med høie,
kongelige heltesjæle, der er istand til storartede beslutninger og
opofrelser, istand til og rede til herredømme over manden, fordi det
bedste i manden i dem er blevet til haandgribeligt ideal."
Hedwig Dolim.
Hellige steder.1)
Pastor Ferdinand Lensig var sund og rask kommen hjem fra sin
reise til det hellige land. Hans kjære fru Dorothea havde ikke givet
sig, før hendes fordringsløse mand havde taget af hendes medgift den
lille sum, som var nok til at opfylde hans hjertes ønske. Tungt havde
det været for ham, og da den mørkhaarede bankier, som tællede de
blaa sedler, og til hvem han fortrolig fortalte sin hensigt, underlig
forbauset saa ham incl i øiet, blev den gamle sjælehyrde ængstelig
tilsinds.*— Men — — børnene var jo nogenlunde forsørget; og det
havde Dorothea sikkert ret i, at de gamle kunde leve nogenlunde
ordentlig af sine indtægter og senere af pensionen. Den leilighed,
som nu bød sig, kom aldrig igjen. Naar han forberedte en helligdags^
!) Zukunft 24. dec.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
