Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alfred Eriksen: Fra psykologisk standpunkt - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Ti det er næsten altid mangel paa psykologisk sans, som i de mere
almene spørgsmaal er aarsag til de mange feilagtige retningslinjer.
Tanken kan være god nok; slutningerne kan være forstandige og
rigtige hele veien, og alligevel fører det bort i natten, fordi man
glemte, at der er noget i mennesket, som mangen gang ynder at
gaa tvers over den sundeste logiks regler. Og der er reformer paa
alle kanter, som i og for sig er meget agtværdige og velmente,
men som i sin gjennemførelse bliver saa klodsede, at de kommer
til at udrette netop det modsatte af, hvad man havde tænkt, fordi
man ikke tog hensyn til, at den maade, hvorpaa en ting virker paa
det menneskelige sind, undertiden er noget mere indviklet end formlen
for fladeindholdet af en trekant.
Psykologien bør faa mere plads, og man maa mere godkjende
dens ret til frit og ubundet at optage alle sider af det
menneskelige sjæleliv til videnskabelig undersøgelse. Jeg kan her bruge
forfatterens ord som støtte. „Ligesom naturforskeren ikke tør anse
noget fænomen for saa lidet eller modbydeligt, at det ikke bør
studeres, saaledes tør heller ikke psykologen anse nogen sjælelig
rørelse for værdiløs for ham. Den raaeste usedelighed og den
dybeste religiøsitet, den genialeste kunstnervirksomhed og den mest
hverdagslige almindelighed kan for ham faa fuldstændig samme
interesse; ti i dem alle gaar det almenmenneskelige igjen og faar
ofte der sine allermest udprægede udtryk."
Hos os betragter man alle dyberegaaende psykologiske
forskninger som underlige særheder, som ikke kan tillægges nogen alvorlig
betydning.
Navnlig er der fuld grund til at kjæmpe for, at psykologien
maa faa være fuldt selvstændig og staa uafhængig af enhver moralsk
opfatning. Der er en dyb sammenhæng mellem psykologisk
forklaring og etisk værdsættelse; men denne betydningsfulde
sammenhæng forvanskes fuldstændig, dersom man binder psykologien under
etikken. Det rigtige forhold er netop det omvendte; alle etiske
værdsættelser og ethvert arbeide i moralsk interesse maa rette sig
efter det psykologiske kjendskab til den virkelige menneskenaturs
kræfter og lovene for det menneskelige sjæleliv. Psykologien har
kun at gjøre med virkeligheden, som den er, ikke med, hvordan
den skal være. Og alle foreteelser i det sjælelige liv, baade de
høieste og de, som ligger dybest nede og bærer de mørkeste farver,
undersøger den med samme ro og spørger overalt kun efter den
virkelige sammenhæng.
I denne forbindelse kunde jeg ogsaa fremdrage en synsmaade,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
