Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adolf Langsted: Sulamit - 2den akt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.378
En anden.
Kom ud! kom ud at se kong Salomon,
han bærer kransen, som hans moders haand
paa bryllupsdagen satte paa hans hoved,
den dag, hans hjerte Gud for bruden loved.
2den scene.
De forrige. Salomon. Hyrden (bag- havemuren).
Salomon.
Skjøn som i dag min elskte aldrig var;
om hendes lige jeg forgjæves leder.
(Frem imod hende)
Du har jo duens milde øienpar
og lokker som en hjord af vævre gjeder,
og tænder som en flok af hvide faar,
der alie skinnende af badet stige
og alle søskend er i samme gaard,
— og læber som en roses purpurflige,
og kinder som granatens dunkle blod.
Din hals, som du med spanger smykke lod,
gjenkalder mig hint taarn, behængt med skjolde,.
som reistes i min fader Davids tid.
Din barm er lig gazellens tvillingkid,
der græsser trindt paa bjergets liljevolde.
(Da Sulamit ikke svarer, føier han til)
Naar dagen helder, mørket falder paa,
vil jeg, min elskte, selv til bjerget gaa
mig ved dets søde myrrhaduft at fryde;
ti du, min skat! er huld og uden lyde.
(Gaar)*
Hyrden.
Kom, elskte! vi vil os i dalen skjule;
paa bjerget blæser der en farlig vind,
fly Senirs, Libanons og Hermons tind,
hvor leopard og løve har sin hule.
Mit hjerte har du fanget; — var din lok,
dit øiekast mig ei en lønlig snare?
Din kjærlighed, min elskte, er mig nok;
ti lad mig fri dig ud af denne fare.
Din elskov er mig mer end druens glød.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
