Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lou Andreas Salomé: Friedrich Nietzsche i hans Værker. I. Hans Væsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.447
fælles Retning. Men nu fuldbyrdes denne Foreteelse paa den Maade
indenfor den mangfoldigt sønderspaltede Sjæl, at en eneste Drift
underkaster sig alle de andre; med andre Ord: det
Mangfoldigt-Spal-tede bliver reduceret til en saa meget desto dybere Tvespaltning.
Saa lidt som Sundbeden her paa en overlegen Maade medomslutter
det Sygelige, saa lidt omslutter den herskende Drift i Virkeligheden
hele det samlede Indre, ved at stille dette i Erkendelsens Tjeneste:
vel skuer den Erkendende med sin Aands Øjne paa sig selv som paa
en anden Væsensenhed, men han forbliver alligevel fangen i sin egen;
han er kun istand til at søndersplitte den, ikke til at gribe ud over
den. Erkendelsens Magt er altsaa langtfra at være en forenende
Magt, tværtimod en adskillende, — men Dybden i Adskillelsen
opvækker den Illusion, som laa Maalet for alle Sjæle-Rørelser
udenfor dem. Som Følge af denne Selvskuffelse stræbe alle Kræfter
begeistrede at naa Erkendelsen, som formaaede de derved at undløbe
deres egen Tvespaltning, deres Tvedragt.
Nu skulde man jo rigtignok tro, at der dog idetmindste opnaaedes
en Slags Sammenslutning af Fælleslivet derved, at paa den ene Side
Driftslivet, under det Erkendelsens Blik, der er rettet imod det,
bliver drevet op til uhyre Bevidsthed om sig selv — medens paa den
anden Side Tænkningen opnaar en ualmindelig Levendegørelse gennem
Stemningernes og Drifternes Verden. Men Resultatet bliver lige
modsat dette, at Tanken opløser alle indre Rørelsers Umiddelbarhed,
og tillige løsner Sjælelivets Bevægelser stadigt paany Tankens
beherskede Strenghed. Saaledes gennemtrænger denne Spaltning, der
gaar igennem Helheden, i Virkeligheden alle Enkeltheder kun desto
dybere og stærkere.
Hvacl er det nu, der trods Alt, lader en saa mægtig, ja ligefrem
forløsende Tilfredsstillelse udspringe af en saa gennemsigtig
Selvskuffelse? Hvad er det, der sætter en Illusion istand til at lyksaliggøre
og forklare hele Tilværelsen, omend det sker under stedse fornyet
Hensygnen og Tilføjelse af Saar. Med dette Spørgsmaal staa vi ved
det egentlige Nietzsche-Problem; først dette viser hen til den
hemmelige Sammenhæng, der i ham fandt Sted imellem det Sunde og det
Pathologiske.
Idet nemlig Mangfoldigheden af uforbundne Enkeltdrifter spalter
sig i to ligeoverfor hinanden staaende Væsensenheder, af hvilke den
ene hersker, den anden tjener, — bliver det muligt for Mennesket at
føie for sig selv ikke alene som for et andet Væsen, men tillige som
for et højere Væsen. Idet han bringer en Del af sig selv til Offer
for sig selv, er han kommen den religiøse Eksaltation nær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
