Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans Aanrud: Stilleben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
Hans Aanrud.
«Det har De ret i. Er der skygge?»
«Ja.»
Han reiser sig langsomt og vader gjennem det høie
græs bort til hende, — da han skal over solbel tet mellem
rognen og de øvrige trær, skygger han med hatten for
kinden. Han blir staaende lidt fra hende.
«Værsgod helt hid og ta det selv, j eg kan ogsaa være lad.»
Da han ligesom ikke blir færdig til at begynde paa de
par skridt :
«Lidt imødekommende skal jeg forresten være —» og
hun trækker fast i hundekjæxen og haler køien over til den
side, hvor han staar.
«Tak.»
Han tar sjalet, breder det ud paa græsset og lægger sig
langsomt necl ved foden af køien, saaledes at han kan se
hende paa langs.
Hun holder køien stille og følger ham med øinene, til
han har lagt sig:
«Ser De, ingen undgaar sin skjæbne.»
«Man siger saa.»
«Har De det godt nu?»
«Jo tak.»
Det blir igjen stille en lang stund.
«Skal vi tale sammen eller tie?»
«Helst det sidste, hvis De kan.»
Hun tar et stærkt greb i hundekjæxen og lar køien
svinge langtud, iltert og ujevnt; der gaar en knapt merkelig
nervøs trækning over hans ansigt vecl det urytmiske i
bevægelsen,men saa slipper hun taget, køien gaar over i jevn vuggen,
først vugges hans øine med, saa er det som hele hans legeme
faar del i bevægelsen, lidt efter lidt sænker det sig over dem
det samme rytmiske behag, som to har, der vugges afsted
i samme baad.
Og ud af denne bevægelse og stilheden daler et minde
ned over dem — hvorfor — saa merkværdigt tydelig.
Hun ser sig og sin mor stampe i bredslæde op
gjennem sneen til sorenskrivergaarden hin aften for mange mange
aar siden, ser hvorledes de gaar ind og finder onkelen døende,
hvorfor de vil vaage, ser hvordan de om natten lister sig ud
i stuen hvor chatollet staar, lyser paa en tiaars gut, som
under forvirringen har faaet plads paa sofaen herinde, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
