Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. W. Brede Kristensen: Helvede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Helvedet.
21
]ys, den finder vi igjen i den gammelpersiske religion,
Avesta-religionen. Mithra, solguden, kaldes i Avesta med stadigt
tilnavn «den straalende udødelige»; djævlerne har sin bolig
i mørket, og de er døden i verden; deres øverste kaldes «han
med-megen død». I en Avesta-text læses: «Hvis solen ikke
stod op, da vilde alle djævler over jordens syv riger bringe
død . . . Den, som ofrer til den lysende udødelige sol, til
modstand mod mørket og mocl djævlerne, mørkets yngel, han
ofrer til Ahura-Mazda (Ormazd, den høieste gud) og til hans
aander.» Solguden Mithra er, ligesom Ra, dommeren
over-retfærdige og ugudelige; han kjører frem over himlen paa
sin vogn, ledsaget af «den brændende ild», og han slynger
vaaben i massevis mod djævlernes hoder.
Men dog er i Avesta solmyten om Mithra’s straf over
de ugudelige oftest udviklet saa langt i etisk-religiøs retning,
at det oprindelige forhold ikke længer ligger klart i dagen.
Derimod har den egentlige ildgud, Atar (ordet betyder ild),
holdt sig, og han har til alle tider indtat en saa fremtrædende
stilling i denne religion, at man hører Zarathushtra’s
tilhængere den dag idag — de udgjør en menighed paa orakr.
100 000 mennesker — kaldt for «ilddyrkerne». Sin forklaring
har denne ildkultus i, at ilden i ganske særegen grad
varden hjælpende, gavmilde ven og symbolet for liv. Ilden var
liv og kun liv; de theoretiserende forfattere af Avesta’s lovbog
lærer derfor, at ilden umulig kan bevirke død, den kan ikke
dræbe nogen god skabning; det er clødsdæmonen som dræber,
mens ilden bare fortærer det livløse legeme. Naturligvis
staar denne Atar, ilden, i nær forbindelse med solen, og han
kaldes gang paa gang søn af den høieste gud, Ahura-Mazda.
Saa finder vi da, at ilden, livets symbol, overvinder og
ødelægger sine fiender, djævlerne, mørkets og dødens magter.
«Hvor vinden fører med sig duften af den brændende,
vellugtende ved, der slaar Ahura-Mazda’s ild ned tusenvis af
usynlige djævler, af mørkets onde yngel.»
Men heller ikke i denne religion er det bare mod
djævlerne ilden udsendes. 1 virkeligheden er, efter Avesta’s
opfatning, hele verden — menneskene iberegnet — delt i to
fiendtlige hære: den ene er samlet omkring livets guder,
Ahura-Mazda og hans søn Atar, ilden; den anden omkring
dødens fyrster, djævlerne. Den ene fremmer, den anden
hindrer liv og trivsel i videste forstand. De mennesker, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
