- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tolvte aargang. 1901 /
40

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Monod: Hvad historien lærer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

40

Gabriel Monod.

seire. Naar man studerer hele rækken af jordens stormænd og:
konger, finder man, at kun de har gjort varigt arbeide og bar
erobret menneskenes enstemmige beundring, som har søgt, ikke
sine lidenskabers tilfredsstillelse, men virkeliggjørelsen af en stor
tanke og det offentlige vel. Selv en Napoleons geni beskytter
ham ikke mod eftertidens strenghed, medens Ludvig den helliges
dyd gjør ham til et mønster for konger. Og selv Napoleon blir
i vore øine større ved sine civile arbeider end ved sin krigerære.
Ja, meget mere, historien paatager sig i det store og hele at
uddrage moralske lærdomme af næsten enhver begivenhed. Alt
afhænger af synspunktet, hvorfra man betragter dem. Cæsar og
Augustus tilintetgjorde vistnok den romerske frihed; men hvad
vi uddrager af deres historie, er ikke beundring for de
voldsomheder eller ulovligheder, de har begaaet; det er den
kjendsgjerning, at den romerske republik gik tilgrunde, fordi dens gamle
dyder havde forladt den, og hvad man beundrer hos dem, det er,
at de reddede Rom ud af den anarkiske tilstand, hvori det
var kommet. Polen er bleven tilintetgjort; man dømmer med
strenghed dets bødler, men man dadler ogsaa i Polen den
elendige regjering, som muliggjorde, at en fanatisk og tyrannisk
adel knuste bønderne, forfulgte dissidenterne og omhyggelig
vedligeholdt et slags anarkisk oligarki. Det lykkedes Ludvig XIV
næsten at gjøre det af med protestantismen og jansenismen i
Frankrige; historien lærer os, at han derved demoraliserede den
katholske geistlighed og folket, svækkede landets industrielle,
kommercielle og moralske kraft, begunstigede Englands og Preussens
storhed og forberedte det franske kongedømmes ruin ved
umaadelig at overdrive dets autoritet. Dronning Elisabeth i England
og revolutionsmændene i Frankrige gik den modsatte vei og
forfulgte den katholske kirke, udryddede og forjog dens prester;
hvad var resultatet af disse forfølgelser? At rense en kirke,
som var korrumperet af rigdom og verdslighed, og i det nittende
aarhundrede at give den en magt og en moralsk indflydelse, som
er meget større end den, den besad for hundrede aar siden.
Man blir ganske vist saar om hjertet ved at se Vercingetorix bli
beseiret af Cæsar, men den lærdom, man uddrager af historien
om Galliens erobring, er at det var de galliske stæders splittelse
og rivalitet, som overgav dem til erobrerne. Selv den brutale
styrkes seier lærer os saaledes, nødvendigheden af enighed,
samfundsorden og alt det, som sætter os istand til at lægge magten
under rettens herredømme. Napoleon I og Napoleon III s despoti

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:19:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1901/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free