Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gabriel Monod: Hvad historien lærer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
Gabriel Monod.
aar efter opdager man den virkelig skyldige; det er en mand,
som er ødelagt af laster, en bedrager, en spiller, en débauché,
som er istand til hvadsomhelst; et barn, hvem man vilde vise
hans haandskrift og det dokument, som afslørede forbrydelsen,
vilde se, at han er dets forfatter. Han erklæres dog for uskyldig,
og alle samfundsmagter slutter forbund for at beskytte ham mod
ethvert angreb. Imidlertid ophobes beviserne for hans
forbrydelse og den dømtes uskyldighed. Landets høieste ret reviderer
processen, erklærer, at der er begaaet en grusom feiltagelse, og
stiller den dømte for en ny domstol, forat han skal bli høi tidelig
frikjendt. Den sidste proces godtgjør paa en endnu mere
indlysende maade hans uskyldighed. Og ikke desto mindre finder man
kun to dommere, der tør frikjende ham. De fem andre vil ikke,
det skal blive sagt, at en krigsret har kunnet tage feil, og de
dømmer ham for anden gang, vistnok uden overbevisning, siden
de tiistaar ham formildende omstændigheder for en forbrydelse,
som, hvis den virkelig var begaaet, tvertimod var ledsaget af de
mest forværrende omstændigheder, underkjøb af vidner,
korruption af dommere, komplot med fremmede osv. Og ved siden
heraf en række af andre uretfærdigheder: kassationsretten
berøves sine rettigheder i det øieblik, den skal udtale sin dom;
anklagemyndigheden negter at faa dømt bevislige falsknere; en
officer, som nyder alles agtelse, og staar foran den brillanteste
karriere, anklages for falsk og slæbes i elleve maaneder fra
fængsel til fængsel, fordi han har tilbudt en minister falskheden
af et aktstykke, hvis forfatter dræber sig af skam. Og vi har
endelig seet nogle af de ædleste forkjæmpere i denne sag,
Scheurer, Giry, Grimaux dø, fordi deres hjerte brast over saa
megen uretfærdighed, bagtalelse og skjændsel.
Her, vil man sige, har dog historien givet os den grusomste
lærdom i immoralitet, som et folk nogensinde har modtaget.
Ingenlunde. For enkelte kan muligens virkningen af disse triste
begivenheder ha været demoraliserende; men det vil ikke bli
slig for de fleste og ikke for eftertiden. For det første vil
Drey-fus’s egen historie virke opdragende: han berøver sig selv det
bedste forsvarsmiddel og lader sig dømme første gang uden at
sige et ord, idet han af patriotisme paalægger sig taushed om
anklagedokumentets oprindelse, han lider derefter uden at knurre
de værste pinsler, han hærder sig for at leve og bevise sin
uskyldighed, udholder uden et svaghedsanfald fire aar i træk
menneskenes grusomhed og et dræbende klimas rædsler og
bevarer trods alt sin sjæls ligevegt og anstrenger sig for at se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
