Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af en brevveksling mellem J. S. Welhaven og Camilla Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F f a J. S. Welhaven til Camilla Wergeland.
53
Selskabelige, fordi jeg var altfor sangvinsk og heftig, og
undertiden brændte som en Vulcan. Imidlertid er det, ikke
underligt om man ved at betragte mit Væsens frie og glade
Udstrømmen i en Kreds, det’ er mig hjemlig, overseer den
religiøse Ængstelighed, hvormed jeg skjuler mit Indres
Allerhelligste. Caroline F.[ougstad] har opdaget denne Egenhed,
og hun speider og speider, men hun kommer ikke vidt. Hun
siger mig tusinde Gange at hun er en listig Kone og omsider
udfinder hun Ting der ikke høre nogetsteds hjemme. Det
er ogsaa en vanskelig Sag; thi denne Tilbageholdenhed
eidet stærkeste i mig; den strækker sig lige t-il min aandelige
Produktion. Jeg har lagt min hele Sjæl i disse Sange og
Billeder, der hvile i min Pult, og jeg gruer for at sende dem
ud i denne nysgjærrige Hob, der spørger mig «hvad jeg har
under Arbeide.» Med dig vilde jeg saa gjerne dele dem.
Tænk dig, om vi kunde sidde sammen i et lunt lidet
Kammer og–men nei! det vilde ikke lade sig gjøre! Siden
min Hjemkomst har jeg været meget produktiv, og man har
aftvunget mig en ringe Deel af mit Udbytte til den
Consti-tutionelle. Et og andet af dette vilde vist glæde dig, men du
kan vel ikke overkomme Bladet i Hamburg.
Skal jeg fortælle dig noget om Ballene hos Statholderen’?
Ak, derom er saagodt som Intet at sige; det hedder at man
morer sig, og det er jo det bedste, vi have af denne Sort,
men det er dog i Grunden Aandsfortærelse som alt det
øvrige. Det er ikke usandsynligt at en og anden af vore
galloperende Træmænd et Øieblik dvæler ved dit Navns
Ihukommelse, naar han gjennemløber Rækken af disse
Ulykkelige, der ere Dronninger blandt sine Søstre, og maa
lade sig svinge og oversludre af Hvilkensomhelst. Jeg savner
dig aldrig der.
Du vil at jeg skal aabenbare hvad jeg vilde sige dig i
Sommer — det kunde siges men ikke skrives, og derfor
skrev jeg det ikke fra Arendal. Jeg vilde, at du skulde lade
Drøm være Drøm og styrke dig til at tage et Hjem med dets
reelle Goder, om Skjæbnen tilbød dig det. Jeg vilde sige
dig, at vort Forhold, saaledes som du selv vil at det skal
arte sig, først da vilde vinde (?) fast Grund og en sikker
Af-grændsning. 0, jeg skulde have sagt dig det saa smukt... 1
du vikle ikke have det saa. Og hvad frygtede du for? Det
1 Her er Hjørnet af Bladet afrevet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
