Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Munthe: Om stilarter og illustrering af oldtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhart! Munthe.
fra interesser, som nu er oppe, men den har ikke noget med
kunst at gjøre. Selv ligeoverfor et ornament har jeg mere end
engang hørt denne fordring: at det skal ligne noget eller
betyde noget, Kunsten hverken kjender eller tror paa anden
lighed end det personlige syn. Men ikke engang bestræbelse
efter naturlighed i denne forstand har noget med kunstens
væsen at bestille.
Det konkrete syn, naturalismen, er et indvundet land
(som rigtignok kunsten aldrig mere vil give fra sig), men
den er bygget paa abstraktionen, og det er denne, som er
kunstens kjendemerke. Da egypterne, assyrerne m. fl. begyndte
at sætte naturlighed op i rækken blandt kunstens fordringer,
laa der uhyre megen kunst bag dem. Og foran værdighed,
patos, mystik og det konstruktive saa de den aldrig.
Vi er saa raske til at tro, at det var evnen, som det
skortede paa; men sætter vi os ind i denne kunst og
betænker, hvilken modenhed, refleksionsevne og umaadeligt
tidsrum vi her staar ligeoverfor, saa er det vanskeligt at
blive staaende ved denne antagelse. Jeg mener, at det var
viljen og trangen, som ikke var tilstede. De levede sammen
med livsværdier, som bedst trivedes med det kunstsyn, de
havde, og de vilde ikke betale, hvad det kostede at faa et nyt.
Da tiden kom, ledede grækernes udvikling til den
konkrete kunstopfatning. Ingen rodløs dygtighed, men deres
religion og livsinteresser førte dem did. Vi kan ikke
overvurdere grækerne, men vel undervurdere den kunst, som gik
forud. Selv vor kunsthistorie maaler med naturalismens maal.
I mindre maalestok, men paa samme maade, mener jeg,
at hvis trangen havde været tilstede, vilde den gamle
nordiske kunst uden hjælp udenfra være kommet til
naturalisme. Tager vi for os en god spænde eller hvad som helst
af den bedste overlevering, saa ser vi, at her har levet mere
end nok af tænkning for ikke at nævne teknisk evne; men
de fandt udtryk for alt, hvad der laa dem paa hjerte, inden
den bundne kunst. Deres idéassociationsevne har sikkert
ogsaa været meget større; de har krævet en ganske anden
plads for fantasien. De har t’, eks. i vikingetiden fundet sig
et godt udtryk for det vidunderlige og skræmmelige, som
ogsaa ude i livet var deres lyst og ære. Det er den bundne
stil, som her er det bedste sprog. Asatroen, myten og
vikinge-livet maatte miste sin magt, førend de fandt nogen glæde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
