Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Vore nationale forhold og fremtidsudsigter ved aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
J. E. Sars.
over, mens nu, efter den svenske grundlovsforandring af
1885, begge de forenede rigers udenrigsstyrelse uden omsvøb
er tillagt svensk embedsmyndighed og inddraget under svensk
parlamentarisk kontrol.
Man kunde mene, at, naar der i arbejdet for en saa gocl
og retfærdig sag ikke er opnaaet bedre resultater, saa ligger
hovedskylden hos os selv. Og det lar sig ikke negte, at der
er noget rigtigt heri. Det norske folk har ikke hidtil
formaaet eller forstaaet at samle sig om sin politiske
selvstændigheds sag med en slig styrke og enighed, som sagen
fortjener. Arbejdet for den har gjennem lange tider været
afbrudt; sagen har været tilsyneladende helt glemt, eller den
er bleven ligefrem fornegtet inden vide og indflydelsesrige
kredse af folket. Og den dag i dag er man ikke kommet
videre, end at parti staar mod parti ogsaa paa dette omraade.
Det gjelder nationens ære, og alligevel kan man ikke enes.
Det maa nok indrømmes, at dette er en mørk, endog meget
mørk skygge i det ellers saa lyse billede af Norges fremgang
i det 19de aarhundrede.
Det gjelder dog ikke at opfatte forholdet altfor
pessimistisk heller. Mens arbejdet for en gjennemførelse af den
norske stats suverænitet overensstemmende med grundlovens
og rigsaktens første paragraf ikke har ført til noget resultat
i hensyn paa de ydre former, har det i en anden henseende
været frugtbart og betydningsfuldt. Vi er ikke endnu blevet
enig om maaden, hvorpaa de forenede rigers udenrigsstyrelse
bør ordnes; men saa meget er vi dog vel nu blevet enig om,
at der her foreligger et spørsmaal, som vi ikke kan eller vil
tabe af’syne, — som skal vedbli uden afbrydelse at staa i
første række paa vor politiske dagsorden, indtil det er ordnet
paa en med principet om rigernes selvstændighed eller
deres jevnbyrdighed stemmende maade. Hvad der kunde
ske for et halvt hundred aar siden, at nemlig spørsmaalet,
efter at ha været sterkt fremme i den politiske diskussion,
blev skubbet rent tilside, — det er vel nuomstunder
utænkeligt. Hvad der kunde ske for en menneskealder siden, at
ansete politikere og en indflydelsesrig del af landets presse
førte ordet for et unionsprogram, hvorefter Norge skulde opgi
at gjennemføre baade selvstændigheds- og
jevnbyrdigheds-principet og akkviescere et ved ligefrem udtalt og bestemt
formuleret vasalforhold: — det er vel nuomstunder endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
