Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. E. Sars: Vore nationale forhold og fremtidsudsigter ved aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vore nationale forhold og fremtidsudsigter ved aarhundred-skiftet. 109
ved oplysningstidens filosofiske og politiske idéer. Norske
akademikere og byfolk begyndte at sætte en særdeles ære i
at være nordmænd (til forskjel fra de danske medborgere i
den oldenborg’ske helstat), og forbilledet for den ægte,
uforfalskede norskhed blev «odelsbonden». Det
betydningsfuldeste udslag at denne oplysningstidens «bondeforgudelse»
blev grundloven af 1814, hvorved det nye Norge, — det, som
aandigt stammede nærmest fra reformationstiden, — det
fremadskridende, politisk myndige og dominerende, — delte
magten med det Norge, som dengang endnu var stillestaaende
og politisk umyndigt, men som kunde føre sine aandige
ah ner uden afbrydelse helt op til sagatiden, og lod det endog
faa broderparten, i følelsen af at landets fremtid maatte
knyttes saa nær som muligt til dets fortid, — at de to historiske
strømme, mellem hvilke folket havde delt sig, maatte
bringes til at flyde helt sammen, forat vilkaarene for en sund
og kraftig national udvikling kunde siges at være tilstede.
Maalstrævet saadan i al almindelighed, d. v. s. kravene
paa maalrejsning eller maalrenskning, slutter sig ganske
naturligt hertil. Det er paa det sproglige som paa det
politiske omraade det samme livsinstinkt, som lægger an paa
at samle det skilte og rive ned de skranker, som hindrer
samarbejdet mellem dem, hvem natur og historie har
henvist til at arbejde sammen for udviklingen af den samme
nationalitet. Det er i begge tilfælde en bevægelse, som af
og til gaar over sine bredder og blir chimærisk og
ødelæggende, men som, ved at holdes inden sin rette begrænsning,
er blevet eller kan bli af de byggende kræfter hos folket.
Vi véd, at der indtraadte en ganske skarp reaktion mod
det ædelmod, hvormed embedsmændene i rigsforsamlingen
paa Eidsvold abdicerede til fordel for bønderne. Vi véd, at,,
da bønderne i 30-aarene gjorde alvor af at bruge sine
politiske rettigheder og rykke ind paa den plads, som
grundloven havcle anvist dem, raadede der en tidlang stor
forfærdelse inden de hidtil dominerende samfundskredse. Man
spaadde et rent barbari, — et bonderegimente, som vilde
trampe ned al højere kultur og sætte landet aarhundreder
tilbage. Til en begyndelse saa det jo ogsaa noksaa
uhyggeligt ud. Bonderepræsentanterne samlede sig paa den ene
side, embedsmændene og byrepræsentanterne paa den anden.
Der syntes at være fare for en krig, hvorved den ene sam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
