Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- J. E. Sars: Vore nationale forhold og fremtidsudsigter ved aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vore nationale forhold og fremtidsudsigter ved aarhundred-skiftet. 117
været rejst paa en slig maade, at det har maattet fylde
enhver fædrelandsven med dyb bekymring, uagtet enten han i
sproglig henseende stod paa den ene eller paa den anden side.
-i:
*
Jeg maa tilslut endnu nævne et forhold, som vistnok
har fremstillet sig i første række for de fleste, naar de har
anstillet betragtninger over vort folks og vor nationalitets
stilling og fremtidsudsigter ved aarhundredskiftet, og det er
den i de sidste decennier af det 19de aarhundrede saa sterkt
sig udfoldende militarisme og imperialisme i Europas
storstater, — Eisen-und-Blut-politikens herredømme over
sindene, — storstaternes voxende materielle og militære
overmagt over de smaa og deres i forbindelse dermed staaende
voxende tilbøjelighed til at behandle de smaa som retløse,
trampe dem under fødder.
Det maa indrømmes, at her foreligger et rigt stof til
mørke betragtninger. Det er ikke mere end rimeligt, at vi,
ved at overveje disse forhold, gribes af dyb bekymring, om vi
end selvfølgelig maa vogte os for, at bekymringen faar slig
magt over os, at den bringer os til at opgi eller slaa af paa
vor selvstændighedssag, hvilket jo vilde være at bære sig ad
lig soldaten, som tog livet af sig aftenen forud for slaget af
frygt for at finde en ærlig clød paa valpladsen.
Men ogsaa her gjelder det, at medaillen har to sider.
Vi har i disse sidste tider noksom kunnet iagttage,
hvormeget storheden koster de store, — hvorledes militarismen
og imperialismen virker til at udhule og forarme dem i
aandig henseende. Vi tør slutte heraf, at just ifølge den
énsidige kraftudfoldelse, som er saa uhyggelig truende for de
smaa stater og nationer, vil der tilfalde disse en stor og
betydningsfuld opgave i kulturens tjeneste. Særlig tør vi tro,
at det vil bli forbeholdt de smaa statssamfund, just fordi de
ikke kan være med paa det militære kapløb, at yde det
vægtigste bidrag til løsningen af det sociale spørsmaal, som ved
aarhundredskiftet synes at rage op over alle andre. Vort
land har endnu kun en relativt faatallig arbejderbefolkning;
men det kan forudsees, at Norge i fremtiden vil bli et
industriland. Da vil arbejder-spørsmaalet bli et brændende hos
os, som det er blevet i andre industrilande. Det er en hæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Jan 20 17:19:27 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1901/0125.html
