Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af en brevveksling mellem J. S. Welhaven og Camilla Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Brev fra Camilla Wergeland til J. S. Welhaven. 122
Lieder», kort bliver da en formelig Speculation til Selskabets
Amusement. I Førstningen bestod jeg en haard Kamp; thi
Fru L. førend hun ret kjendte mig, vilde altid overtale mig.
Denne Kone har fra hendes Glandsperiode — i sin Ungdom,
da hun levede som Hofdame i Weimar, omringet af alle de
daværende store Aander og siden som ung og af alle
tilbedet Kone i Altenburg — bragt med sig her til Hamburg
en usvækket Lyst til at gaae ud og søge Adspredelse, og da
er det sørgelig at hun ikke kan cultivere denne paa en
Maade, der stemmer mere overens med hendes Dannelse
og Stand, thi her have disse ikke som hos os Overvægten,
men Penge, Penge. Det er vel ingenlunde slette
Bekjendtskabet1 hun har, det er agtbare Folk, men ubeskrivelig
kjedsommelige og seige, af den ægte Philisterkaste som
nogensinde kan rive H. ned og smile medlidende til dem, der
tvivle paa at Gevinsten af det grosse Loos er det
glticklich-ste Loos som kan træffe nogen Dødelig. «Prøve Alt og
beholde det bedste», med denne Senten/, begyndte jeg at gaae
Staden igjennem, men holdt ikke engang Prøven ud. Der
er langt fra ikke bedre hos cle saakaldte Fornemme. Der
er kun 2—3 Steder hvor jeg med Fornøielse gaaer hen, og
clet er ogsaa nok.
Du spørger mig hvad jeg vilde sige med hiint Udtryk i
mit Brev i Vaar, og troede jeg skulde i Svaret finde Stof til
et heelt nyt Brev. Ak, jeg kunde hundrede Gange spørge
hvad betyder? men gjør det dog ikke. Der har i alle dine
Breve været noget som klinger som Modsigelse, eller ligefrem
er clet, og som har gjort mig forvirret. Hvad dette har været,
kan ikke nu forklares, det var i dine gamle Breve, men selv
i dit sidste, forstaaer jeg dig ikke rigtig. Du elskede din
Søster; hun fortjente det vist; jeg har hørt saameget om denne
Søster, hun lignede dig og var meget overgiven. Denne
Skildring af din Skilsmisse fra hende og dens Følge har grebet
mig saa dybt som om det gjaldt mig selv, og virkelig det er
mig selv — saaledes vil du engang tænke paa mig, men
hvem vil du da klage det til? Og dog synes du ikke at frygte
for at tabe mig paa denne Maade, du vil fremskynde denne
Tid, du vil overtale mig saagar. Jeg har havt en Drøm
som jeg vil fortælle dig. Den har et rigt Stof, men er af
disse slette Compositioner som gjør at den vilde blive forstødt
af baade Idealverdenen og det virkelige Liv — kort den er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
