Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Af en brevveksling mellem J. S. Welhaven og Camilla Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Brev fra Camilla Wergeland til J. S. Welhaven. 124
et Forhæng, liig et Theatertæppe, i dettes tykke Folder seer
jeg ham forsvinde og vi stode ganske rolige og saae paa
dette Syn, som om det hørte til Dagens Orden.
Jeg har allerede sagt at jeg gjerne vilde forandre noget
i denne Drøm. Dette sidste med Forvandlingen hører nu
f. E. ingensteds hjemme, men i dette foregaaende ligger
Betydning.
Naar jeg næste Gang drømmer noget Saadant, vil ingen
redde mig. Mit Øie søger ængstelig dig.. men min gode
Engel lader Vingerne synke og overgiver mig.
O, dette Spionerie, denne utrættelige Luren paa at trænge
ind i Ens Indre kjender jeg! og forudsaae det vilde gaae saa,
thi nu have de blot dig at plage, da det andet Offer er
undsluppen dem. Den eneste Triumf man har, er at gjøre dem
flaue og i Bevidstheden om at man dog er listigere end dem,
men det er sandt! denne Art Kamp er saa trættende at Seieren
ikke opveier den. Hvor nyder jeg min Fred her! Kun en
eneste, det var i Begyndelsen af mit Ophold her, bragte
Mad-Reimers noget saadant paa Bane. Rygtet havde fortalt hende
om en moderne Romeo og Julie, men jeg forsikkrede hende,
at et saadant Forhold ikke lod sig practisere i vort Land,
hvor interessant end Folk fandt det. Meel stigende Angst,
medens jeg væbnede mig med den ligegyldigste Mine, ventede
jeg hvert øieblik, at hun vilde forlange Navnet udleveret, saa
at, da det endelig kom «Vie heisst er doch? man hat mir ’s
einmal erzählt, aber ich habe es vergessen — W — Wien
— Wienholt, heisst er nicht so?» havde jeg netop Aande til
at svare: Ja. I dette Øieblik havde jeg ikke kunnet bringe
dit Navn over Læberne. Men nu tog jeg mine
Forholdsregler, og siden denne Stund har hun aldrig nævnet denne
Sag og det vil sige uendelig meget af Mad. Reimers.
Dine Sange! hid naae ingen af dem, den Const er ikke
at opdrive her. Men send dem kun ud i Verden. «Sie
nimmt’s tur Poesie» und Nichts weiter: Forledendag var
Samtalen i vor lille Kreds, bestaaende af Rath, Fru L., Hedwig
Uken og jeg falden paa høie, vigtige Gjenstande, og jeg
opklarede og understøttede meget kraftig mine Paastande ved
Sujetet til en engelsk Roman der hedder: Godolphin, og siden
fortalte jeg dem vor Historie–Men jeg besindede mig
naturligviis forgjeves paa Forfatteren — og veed du hvad
man sagde dertil? «Det er et ganske usædvanligt men ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
