Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. G. de Blowitz: Tilbageblik og fremblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilbageblik og freinblik.
133
gyndelse, og hver slegt har overgivet til sin efterfølger, lige ned
til vore dage, den stadig forøgede mængde af saadanne, som tror,
at arbeidets lov ikke var skabt for dem, at de er privilegerede
til at blive baade dagdrivere og agitatorer, og at for dem
eksisterer ingen forpligtelse til at tage del i nationens byrder.
Midt i Frankrig, som virkelig synes at stræbe efter
demokrati, ser vi det høiere aristokrati med en oprigtig og næsten
naturlig foragt, som fra et ophøiet udsigtspunkt, betragte de uhyre
vidder af det demokratiske ocean, som slaar og bruser vecl dets fod.
Men paa skraaningerne af den top, hvor dette aristokrati — som i
Frankrig i det hele er gjenstand for historisk stolthed — har staaet i et
aarhundrede, har ogsaa en broget samling af tvilsomme elementer
hobet sig sammen — uden at have nogen historisk raison d’étre,
men delende det virkelige aristokratis foragtende og hovmodige
karakter. Og disse nye rekruter, skjønt uden den ringeste ret,
fylder rækkerne paa den nation i nationen, som med dronernes
foragt og nedladenhed betragter all rundt omkring sig som
naturlige skatydere og dem, der ingen «fødsel» har, som forpligtet til at
ofre al sin energi paa deres ophøielse og i deres interesser og slavisk
at følge deres bud. Intet regime i Frankrig bærer større ansvar for
denne tilstand end det andet keiserdømme. Demokratisk Cæsarisme
er den mest ødelæggende af alle politiske teorier; for naar Cæsar
skal gjøre demokratiet til sin lydige slave, maa han paa engang
smigre og nedværdige det. Derfor har intet regime siden den
første revolutions udbrud vakt en dybere ophidselse, en større
harme, et mere voldsomt had hos sine modstandere; og saa
voldsom var denne antagonisme, at da keiserdømmet styrtede
sammen, trøstede mange af dets modstandere sig over
fædrelandets nederlag med sin glæde over keiserdømmets fald.
Men nu i vor lid kan vi paastaa, at ingen af de tidligere
regjeringsformer, som har afløst hinanden i det sidste aarhundrede,
endnu har rødder dybe nok, til at nationen skulde reise sig paa
dens opraab og sætte sit haab ind paa ombytningen af den
nuværende tilstand med noget afdød régime; for nationen holder
paa hurtig at glemme dem alle.
Hvoraf kommer det da, at nu allerede i et helt tiaar Frankrig,
som ikke længere lider under dynastisk sygdom, og som har
ophørt med at beklage de forsvundne régimer, alligevel er et bytte
for uophørlige oprivninger, som aldrig giver det ro, og at det nu
og da endog synes at nærme sig de alvorligste farer? — Svaret
ligger i, hvad der alt er sagt om det sociale parasitvæsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
