Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. G. de Blowitz: Tilbageblik og fremblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilbageblik og fremblik.
135
franske bourgeoisi — paa engang skeptisk og fornøiet med lingene,
som de engang er; og han ansaa sig selv i sin stilling som
repræsentanten for de urolige viljer, som da samlede sig i parlamentet
— selv en svag refleks af den nationale vilje.
Garnot var i enhver henseende en «honnéte homme»,
ligefrem, beskeden, lidet selvtillidsfuld, omhyggelig, entusiastisk og
uden personlig ærgjerrighed. Han ansaa det som sit livs høieste
ære at have forberedt og næsten gjennemført den fransk-russiske
alliance; men efter paa den maade at have sikret sit land udadtil,
som han mente, faldt det ham aldrig ind at undersøge og lindre
dets indre sygdomme.
Da Casimir Périer blev valgt, syntes han at vække mange
forhaabninger. Han er blandt dem, som allermest har skuffet
baade venner og fjernere iagttagere. Han havde hverken energi
til at skaffe sig nogen virkelig autoritet og heller ikke
tilstrækkelig livsfilosofi. Røret knækkede af sig selv; og da han
vidnede i Rennes, saa vi, at denne stive mand var traadt af blot for
at undgaa alle de stød, som hans fæller efterhvert rettede mod hans
svaghed. Og ogsaa han troede at have gjort nok for sit land
og sin egen ære ved at bringe et skridt videre den alliance,
Carnot havde forberedt.
Felix Faure vil altid staa som den forunderligste, den mest
uudgrundelige gaade for dem, der søger at forstaa bevæggrundene
i hans handlemaade og den aand, hvori han beklædte sin stilling.
Hans berøring med czar Nikolaus II havde forvirret hans blik,
hvis oprindelige klarhed forresten endnu ikke er bleven bevist.
Efter først at have naaet spidsen af republikansk magt, ved
et uforstaaeligt skjæbnens lune, syntes han mod slutten af sit
liv al blive hjemsøgt af en besynderlig drøm om forøget magt, —
det kan synes paradoksalt og usandsynligt — men altid var hans
øre aabent for antydninger fra republikens ligefremme
modstandere. Han mente ogsaa at have opfyldt sin mission og
retfærdiggjort det usedvanlige lykketræf, som stillede ham i spidsen
for den mest glimrende nation, ved at faa istand den officielle
bekræftelse paa alliancen mellem Frankrig og Rusland.
Ikke mere end sine forgjængere paa det politiske hierarkis tinde
har Loubet nogensinde drømt om at undersøge de saar, som han
forresten personlig lider under, og som er den kroniske sygdom,
der truer Frankrigs sundhed og ro. Loubet er helt igjennem
det, vi kalder en «brave homme» — fordringsløs, uden falsk
beskedenhed, uden ekstravagant ærgjerrighed, aldeles ikke tilbøielig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
