Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Vikingetidens kultur og livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
Alexander Bugge.
er forlængst tabt, og mindet om dem lever nu kun igjen
paa faa steder. Nei, det var fremforalt gjennem
vikingetogene, at Nordens folk først kom i forbindelse med Europas
og først og fremst med Vesterlandenes større og rigere
kultur. Det var gjennem vikingetogene, vi selv blev en del
af Europa. Og det var gjennem dem, vi fandt os selv,
voksede fra stammer til folk og stater, til nordmænd, svensker
og dansker.
Saa opstaar da vikingetidens kultur, den hvorpaa vi
senere gjennem aarhundreder har levet, saa rig, saa vekslende,
saa fuld af farver og afskygninger, som knapt nogen anden
tids her i Norden. Den er et barn af de nordiske folks
møde med fremmede folk og fremmede kulturer. Den er
nordisk i sit væsen og sine grundtræk (og fra det 10de
aarhundred af mere tydelig dansk, svensk og norsk). Men det
hjemlige er befrugtet af det fremmede, har faaet vokse og
spire i straaler fra Sydens varmere sol. Det er som i
naturen: Alt ligger i vinterens dvale; men pludselig kommer
vaaren; solen sender sine varmende straaler helt op til det
kolde Norden; alt vaagner til liv; trærne grønnes;
sangfuglene kommer fra syd; det er sommer i landet. Eller som
det gamle eddakvad Vçlundarkviöa saa skjønt siger:
Møer fløi søndenfra
mørkskog igjennem,
unge svaner,
skjæbnen at spinde.
Og de ved sjøstrand
sig satte til hvile;
sydlandske diser
dyrt lin spandt.
Saa kommer Vølund og hans brødre fra det høie Nord
skridende paa sine ski; de vinder Sydens kvinder, bygger
høiloftede sale og smeder til dem det røde guld.
Al kultur opstaar paa denne maade. Lever folket alene,
stængt ude fra verden, da vokser ikke kulturen, men visner
hen og dør, ligesom planten, der mangler sol og væde.
Forat kulturen skal vokse og bære skjønne blomster og
herlige frugter, maa den ha lvs og sol og livbringende regn
fra fremmede lande; men den maa ogsaa ha sine rødder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
