Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander Bugge: Vikingetidens kultur og livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Alexander Bugge.
den mægtige fra oven,
som alt styrer.
Slig ender Vøluspaa.
Og ved siden af eddadigtene har vi skaldedigt^ som
Thorbjørn Hornkloves pragtfulde seiersdigt over
Hafrsfjord-slaget, kraftig malende, fuldt af djervt, saftigt lune, eller Egil
Skallagrimssøns «Sønnetabet», det mest personlige digt ’fra
Nordens oldtid, en sterk karakters trodsige klage mod
skjæbnen og de høie guder.
Og ikke bare i aandens verden, men lige fuldt i det
daglige liv greb vikingetiden ind, omdannende, frugtbringende,
frigjørende. Høvdingen, som havde faret til fjerne lande,
tjent fremmede konger og kjæmpet ved Paris’s mure, i
Dublin eller i Konstantinopel, var et andet menneske end
den, som hele sit liv bare havde siddet hjemme paa gaarden
og sovet under sodet aas og drukket øl i arnens vraa.
Ene den ved,
som vide vanker
og har mangen færd faret,
hvilket sind
hver mand eier,
som har samling og sans.
Disse vikingetidens høvdinger følte ogsaa selv sin
overlegenhed og saa med foragt ned paa bonden og
hjemmemanden. Tydelig kommer især denne følelse frem i det
gamle Haarbardskvad, som er digtet af en nordmand paa
de britiske øer. Færgekarlen Haarbard, som ikke er nogen
anden end den forklædte Odin, haaner lier Thor som simpel,
tarvelig og enfoldig. Til ham kommer bare trællenes æt,
medens Odin har alle høvdinger, som falder i kamp.
Medens Thor er i østerled og kjæmper med tusser og arge
troldkjærringer, — en latterlig beskjæftige]se, mener
Haarbard, — er han selv i Valland (d. e. Frankrige), fylker
mændene, egger til strid, lærer naturens overnaturlige kræfter at
kjende og hviler hos skjønne kvinder. Odin fremstilles i
dette digt tydelig som repræsentanten for den høiere, i
Vesteuropa opstaaede vikingekultur.
Sagaerne har bevaret billedet af en mængde typiske
vikingenaturer: Raa og brutale ofte, men alligevel med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
