Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Folketilveksten i Norge - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FOLKETILVÆKSTEN I NORGE.
i.
Der er netop udkommet et lidet hefte, som giver de
«Foreløbige Resultater af Folketællingen i Norge 3die
December 1900». En enkelt side tekst fortæller kortelig, at
folkemængden for det hele rige udgjorde 2 231 395, deraf i
byerne 624 531. Tilvæksten har været større end ellers i de
sidste par hundredaar, med undtagelse af 1815—65, da den
var vel saa stor. For det hele land var den aarlige øgning
1,1 pct., for bygderne kun det halve.
Udenfor disse korte indledende bemærkninger indeholder
heftet kun lange talrækker. Men med nogen opmærksomhed
kan man allerede i disse foreløbige tabeller tinde beretning
om forhold af den største interesse for vort folks liv. Man
kan læse sig til de omsætninger, der er foregaaet i
folkelegemet, dets vækst, stærk paa enkelte steder, svag paa
andre, ikke sjelden endog med ligefrem tilbagegang. Og
man kan slutte sig til de grundforhold, som betinger denne
ujevne udvikling, og skimte dens sandsynlige retning i
fremtiden særlig med belysning fra de tidligere
folketællinger.
Naar vi har et kart for os over vort lange, smale land,
spør vi os kanske først: har udviklingen gaat raskest længst
nord eller længst syd? Deler vi saa landet geografisk
i tre dele efter breddegraderne 62 og 65°, saa viser det sig,
at væksten i 10-aaret har været stærkest nordligst, i Tromsø
stift. Stort mindre har den dog ikke været i det sydlige
söndenfor 65°, der omtient gaar over Stad. Derimod har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
