Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Folketilveksten i Norge - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Dr. And r. M. Hansen.
nemsnit i lOaaret, saa skyldes clette tildels den mindskede
dødelighed, men endnu mere clet, at udvandringen til
udlandet, væsentlig Amerika, som ved siden af indflytningen
til byerne sluger saa meget af det naturlige overskud, har
været under 2/s af, hvad den var 1876—90 (15000 aarlig).
Den hele vækst hos bygderne har dog ikke været
over 84 000 mennesker, mindre end Kristiania og Bergen
sammen, som dog ved 10-aarets begyndelse kun havde x/\o
af folkemængden. Og tilvæksten viser sig yderst ujevnt
fordelt udover landet.
Det er først og fremst de nordlige landsdele, som
omtrent gjennemgaaende viser en rask opgang. Tromsø
stift har givet henimod 30 000 af bygdernes samlede tilvækst.
Indvandringen til bygderne har omtrent dækket
udvandringen, og der har været rum for den naturlige
folkeøgning i disse kystbygder.
En anden gruppe bygder, som gjør sig tydelig bemærket
ved rask vækst, er den, som dannes af de store byers
nærmeste omegn — som kan anslaaes til at have givet
en lignende del af bygdevæksten som nordlandsbygderne.
Det er her tydelig ikke særlig gunstige betingelser i selve
naturforholdene, som har virket, det har været de store
folketyngdecentrer, byernes industri, byernes livsvilkaar i det
hele, som har givet opsvinget, ikke bygdernes egenskaber i
og for sig. Det er strøg som omkring
Glommenmun-dingernes byer (ca. 5 000), omkring Kristiania (ca. 12 000),
om Drammen, Skien (4 000), Kristiansand, Stavanger,
Haugesund, Bergen, Trondhjem. Tilvæksten her burde egentlig
med større ret regnes byerne tilgode.
Andre steder kan man mærke, at der holder paa at
konsolidere sig centrer paa nye steder i landet i tættere bygder,
begyndende byer, som Elverum, Lillestrømmen, Voss,
«ørerne» ved Trondhjemsfjorden (Orkedalen, Stjørdalen).
Endnu hurtigere er bydannelsen skeet i Nordland, i
Trondenes og Ofoten — Harstad og Narvik. Ogsaa her har man
havt en tilvækst paa flere tusen.
Et udviklingsmotiv i slegt med det, som har gjort sig
gjældende paa disse steder, virker ogsaa i de bygder, hvor
større fabriker er anlagt, selv om bebyggelsen paa forhaand
var mindre. Det er bygder som Eidsvold, Modum paa
Østlandet, som Gjesdal, Haus, Bruvik paa Vestlandet; det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
