Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Andr. M. Hansen: Folketilveksten i Norge - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folketilvæksten i Norge.
171
1876—90 gik tilbage med 2 og 7 pct., men i 1891—1900
frem med 4 pct, Buskeruds, Romerikes og Smaalenenes
jordbrugsbygder er gaat over fra stagnation i første periode
til tydelig fremvækst i sidste. Og det er netop de egentlige
jordbrugsbygder, hvor skogen spiller en mindre rolle, som
fører an. I bygderne mellem Mjøsen og Randsfjord raacled
der stilstand 1876—90, 1891—1900 vokser de med Ve.
Jæderen voksede dobbelt saa hurtig som før. Indherreds brede
bygder aftog i første periode med 1/\q, i sidste var i
hvert-fald tilbagegangen stoppet.
Denne oplysning, at det norske jordbrug, folkets rent
overveiende næringsvei, igjen begynder at hævde sig og viser sig
istand til at nære en voksende befolkning, er vel den
vigtigste og glædeligste, man kan læse i de foreliggende
talrækker. Landet skulde være kommet i alt væsentligt vel ud
af den langvarige og voldsomme krise, som dets
landbrug-med det øvrige Vesteuropa blev bragt i, ved at, fjerne
verdensdeles produkter ved de forbedrede kommunikationer
sattes istand til at aabne en ruinerende konkurrance. En
tydelig svingning til det bedre er indtraadt.
Imidlertid — det er kun i de bedste jordbrugsbygder,
der er kommet en sund tilvækst igjen. Og man faar drage
lærdom af, hvad tabellerne lærer om de bygder, som endnu
er i tilbagegang. Ved at gjennemgaa clem, kommer vi
selvfølgelig til at tænke paa, at først, og fremst gjælder det for
jordbruget som for fisket: kun fuldt rationel drift kan bære
fremskridtet. Uden indsigtsfuld benyttelse af moderne
metoder kan det ikke nytte. Det kommer man kanske først og
fremst til at tænke paa, naar det gjælder fjeldbygderne
vesterpaa. Men naar clet gjælder de afsides dalbygder og
heibygderne, kan man kanske igjen komme til den tro, at
selv den mest forbedrede drift ikke var istand til at gjøre
disse bygder med den lange og vanskelige tilkomst, med de
korte sommere og de haarde naturlige vilkaar i det hele
kon kurra ncedygtige. Statistiken synes imidlertid ikke at, give
denne tanke nogen støtte. Det fremgaar, at Norges jord —
i hvertfald helt op til Finmarken — har de naturlige
betingelser for et jordbrug, der vil kunne give en stigende
folkemængde udkomme.
Paa én betingelse. Den store hindring, de store afstande
og de vanskelige terrænforhold lægger, maa overvindes saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
