Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lars A. Havstad: Ved vi, hvad renler er for noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ved vi, hvad rente er for noget?
223
amerikanske økonom Rae og den engelske Stanley Jevons
har den østerrigske økonom v. Böhm-Bawerk opkonstrueret
en udførlig udviklet og begrundet theori, i følge hvilken
renten har sin aarsag deri, at mennesket sætter større pris
paa nutidsgoder end fremtidsgoder. Naar jeg har 1000 kroner,
for hvilke jeg kan anskaffe mig en nyttig og behagelig ting
eller leve godt i den nærmeste fremtid, ønsker jeg naturligvis
at have erstatning, dersom jeg til fordel for en anden skal
give afkald paa behageligheden i et eller flere aar. Det lader
sig ikke negte, at jeg vil synes et maleri strax ophængt i
min stue er bedre end det samme maleri først ophængt der
i en mere eller mindre fjern fremtid.
Man tror gjennem denne theori at have emanciperet sig
fra forudsætningen om kapitalens produktivitet. Om ikke en
øre af et lands kapital bliver brugt til at forøge dets
produktion — der har altid været lande, hvor produktionen i kortere
eller længere tidsrum har været i tilbagegang, og det kan
ikke godt negtes, at renten vil være en kjendsgjerning, om
aldrig noget af det, som blev laant, blev brugt i produktionens
tjeneste — kan det være lige sandt, at faa mennesker vil
lade være at bruge 100 kroner strax eller beholde dem i
lommen til brug naarsomhelst, med mindre den, der vil laane
dem, yder ejeren et beløb svarende til forskjellen mellem de
100 kroners værdi for ham i øjeblikket og deres værdi for
ham, naar han ved, at lian først faar raade over dem om et
eller flere aar.
Denne theori synes nu, rigtignok under sterk modstand
fra mange økonomers side, at være blevet almindelig antaget
i adskillige lande, deriblandt i Norge. Ved vort universitet
læres der for tiden, at renten er begrundet i, at et
fremtids-gode vurderes lavere end et nutidsgode, og altsaa har sin
oprindelse og aarsag i menneskenes egenskab af kortlevende
væsener.
Hvad der springer eller synes at maatte springe i øjnene,
er, at ingen af de gjængse theorier indeholder nogen
forklaring af størrelseforholdet mellem kapital og rente.
Hvorfor holder den aarlige rente sig omtrent undtagelsesfrit
indenfor grænserne Veo og Vi® af kapitalen, og hvorfor synker den
sjelden under Vss og stiger ligeledes sjelden over Vi? (d. v. s.
er i regelen ikke under 3 og ikke over 6 pct,)? En naiv
tilhænger af theorien om renten som udslag af kapitalens pro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
