Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lars A. Havstad: Ved vi, hvad renler er for noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
Lars A. Havstad.
at’ denne art mellem kapital og rente end f. ex. forholdet
mellem guldets og sølvets værdi, og det tør maaske engang
lade sig statistisk eftervise, hvorledes forholdstallet
fremkommer.
For at benytte det netop nævnte tilfældige exempel
yderligere: det kan være, at menneskets smag og behag har havt
en stor og afgjørende indflydelse til at bestemme forholdet
mellem guldets og sølvets værdi, ganske som menneskets
natur og følelser kan siges at være den oprindelige
foranledning til, at renten er opstaaet. Men ingen vil falde paa at
mene, at forholdet mellem guldværdi og sølvværdi er
tilstrækkelig bestemt ved, at mennesket elsker guldet 15 til 30 gange
saa højt som sølvet. Værdien af de to metaller liar andre og
meget mindre abstrakte aarsager. Paa samme maade er det
fornuftstridigt at benytte det nok saa rimelige forhold, at
menneskene foretrækker én fugl i haanden fremfor ti paa taget, til
deraf at udlede, at de skaber renten ved at elske nutidsgoder
5 pct. højere end fremtidsgoder. Man konstaterer da kun et
fænomen, som det saa bagefter gjælder at finde den egentlige
forklaring af. Renten kan maaske lige saa lidt som forholdet
mellem produkternes værdi indfanges og udstilles til
beskuelse under mikroskopet. Men det maa lade sig gjøre at
udsondre den fra taagernes verden og anbringe den indenfor
en indhegning, saa den kan blive gjenstand for konkrete
beregninger.
Den lære, at renten i sin nøgenhed — der kan nemlig
tænkes tilsætninger — udelukkende er en risikopræmie, fører
til den slutning, at den er et af menneskelige forholds
ufuldkommenhed fremkaldt «onde». Omvendt leder denne lære
til den slutning, at renten slet ikke vilde existere under
ideale samfundsforhold, der absolut udelukker enhver
muliglied for risiko i det økonomiske forhold menneskene imellem,
under hvilke alle forhaandsberegninger usvigelig slaar til, og
al konkurrence er udelukket (og under hvilke derfor ogsaa
krediten gjør samme tjeneste som kontanter).
Da denne ideale tilstand — der forudsætter, at menneskene
ikke længere er mennesker — er utænkelig, er spørgsmaalet,
om nogen forholdsregel i det hele vil kunne ophæve renten.
Man vil nærmest tænke paa en samlet samfundsgaranti.
Hertil maa svares, at et paa samfundet overført og fordelt
ansvar alene vil kunne lade renten fremtræde under andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
