- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Tolvte aargang. 1901 /
231

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. B.: Teaterkronik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TEATERKRONIK.

De to skuespil af vore gode, gamle digtere, som Nationalteatret
i den sidste maaned har opført, følger begge den gode,
gamle regel, som i det «moderne gjennembruds» første dage blev
proklameret at være eneherskende i literaturens verden, men som
siden den tid har tabt saameget af sin magt: de sætter begge
problemer under debat. De opkaster spørgsmaal, de belyser dem
fra forskjellige sider, de leder os hen imod en besvarelse; de*
repræsenterer et standpunkt i en strid, og de fordrer af os, at
ogsaa vi skal tage stilling i denne og da naturligvis helst den
stilling, som digteren udpeger for os som sin egen. De nøier
sig ikke med, at vi svarer: denne kunstneriske livsbelysning,
dette dramatiske sammenspil af menneskelige skjæbner vækker
vor interesse, sætter vort sind i en frydefuld spænding, i en
gavnlig uro, der giver vore tanker ny fart og vor forstaaelse af
livet personlig farve; de vil bestemme for os akkurat, hvilke
tanker vi i anledningen skal nære, de vil nøiagtig afgjøre, hvo
r-dan vor livsforstaaelse paa dette punkt for fremtiden skal
arte-sig. Vi faar ikke lov til at gaa helt paa egen haand; vi skal
hjælpes. Det er en art lemfældig og særdeles velmenende
umyndiggjørelse ; digteren tiltror os ikke nogen sikker evne til selv at
gjøre vore slutninger af en strengt kunstnerisk gjennemført
livs-afspeiling, derfor slutter han ligesaa godt for os med det samme.
Og er vi gjenstridige, — falder det os alligevel ind at komme til
andre resultater og andre domme end dem, som foreskrives os,
saa kan ialfald digteren rolig to sine hænder; han er sandelig
uden skyld deri.

Denne art af digtning appellerer nødvendigvis fuldt saameget
til en fornuftmæssig og — om man saa vil — fagmæssig vurde-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:19:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1901/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free