Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Harris Aall: Bevolutionsideernes virkeliggjørelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rrevolutionsideernes virkeliggjørelse.
253
stridigt, on egoistisk ikke mindre. Kvinden hor ikke sit
formaal udelukkende eller væsentligt i sig selv som manden.
Den kolde tanke — individualismens typiske vaaben — sprang
færdig frem fra mandsgudens hjerne, — samfundsfølelsen
udgaar færdig fra kvindens moderhjerte. En ærværdig
beretning lader slangen bringe ufred ind i verden, men meel
den spaadom, at ved kvinden skal ufredens slangehoved
knuses. Og i tilknytning til den spaadom har folketroen
med dybt psychologisk instinkt opstillet den paastand, at
stifteren af næstekj ærligheden s religion, som med mandlig
abstraktionsevne gav tankens udtryk for det kvindelige
følelsesliv, eier gjennem hans moder saa sterkt havde paavirket
ham, — at han var en jomfrus søn: Hans ide i hvert fald
var ikke undfangen af nogen mandsnatur.
Vi har seet, at en undersøgelse af mandens og kvindens
natur røber individualisme som hans og samfundsfølelse
som hendes urvæsens præg. Denne fordeling af livets største
ideer modsvares besynderligt af de to hovedformer for
livs-lovene: Livet optræder og gjør sig gjældende individuelt,
det enkelte individ føler livet som en isoleret kraft i sig, en
kraft, der stiller krav paa tilfredsstillelse af mangfoldige
individuelle behov og til gjengjæld aabenbarer en række
individuelle evner. Men i virkeligheden, — er vi ikke alle skud
paa samme livsenstræ? Lever ikke slegter fra alle henfarne
og alle kommende tider i enkeltindividet? Gjør ikke de
samme blodets og nervernes, hjertets og hjernens love os
alle til én menneskehed? Hviler ikke selve den lykkeligste
lov, menneskeslegten endnu har naaet frem til at paavise,
udviklingens lov, hviler ikke den paa sammenhæng, samfund
mellem fortidige, samtidige og fremtidige individer som sit
nødvendigste grundlag? Om denne udvikling end negter det
enkelte individ evigt liv, statuerer clen jo dog samtidig
dermed livets evighed. Vilde det da ikke blevet en
livsforneg-telse, om denne sammenhørighed, der er betingelsen for livets
evighed, ikke modsvaredes af en aandside, kjærlighedens og
broclerskabssamfundets? Kvinden er den ides bærer. —
Den materielle verden kjender frastødende saavelsom
sammendragende molekularkræfter, sjælelæren mandens
individualisme og kvindens samfundsfølelse meel livets evighed deri,
— verdensplanen har brug for begge.
Det sidste aarhundrede efterlod i arv uløste opgaver for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
