Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Dekorativ kunst. Og billedfremstillingens kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dekorativ kunst. Og billedfremstillingens kunst. 267"
perspektiviske forkortning i vort øie, — den som et
fotografiapparat fremstiller mekanisk i mindre end et øieblink.
Under denne sin utvikling frem mot det store
gjennembrud, og videre, har den græske billedkunst aldrig fornegtet
sit ideelle (abstrakte) utgangspunkt, aller mindst under de
første opgangstider. Under sin søken efter større og større
natur fandt den, ledet av sin ædle raceaand, tillike
skjøn-heten og idealet (idealet selvfølgelig ikke i absolut forstand).
Fordi kunsten altsaa i sin vækst bygger paa kunsten:
paa det konkrete grundlag av de foregaaende slægtleds kunst,
derved faar ogsaa denne vækst i natur og ideal det
naturlige grolivs selvfølgelighet. Den græske kunst har naturens
ungdom. Dens idealisering er i bund og grund forskjellig
fra hvad de sidste aldrende aarhundreder, med deres
akademitugt og med deres avledede andenhaandskunst, har
smykket med idealismens navn.
Men den græske kunst i sin aandfulde naturlighet har
like saa litet slægtskap med vor tids flate naturalisme. For
vor naturalisme skal grækerne ikke ha skylden.
Det er ikke som Munthe mener, at først grækernes
utvikling leded til den konkrete kunstopfatning (for Munthe
enstydende med naturalismen).
Denne stræben mot natur, som er billedkunsten
medfødt, møtte vi alt hos istidens huleboere.
Og kan vi forlange en mer konkret opfatning end i den
ypperlige ægyptiske portrætkunst fra det ældste rige, en 2
til 3000 aar før vor tidsregning: som i statuen av «byfogden».
Trods sin bundne frontale holdning staar han lys levende
for os den dag idag.
Og indholdet, baade av den ægyptiske og den assyriske
billedkunst, som i utførlig krønikestil skildrer faraonernes og
kongernes erobrertog, dette billedstof er paa en ganske anden
maale konkret virkelighetsbundet end det meste av den
græske kunst. Still i tanken op mot dette: Panathenæernes
festtog frem mot templet op under gudernes aasyn, den mest
ideale fremstilling av et kulturfolk som verden kjender.
Særlig paa et enkelt punkt, for at nævne et av mange,
kommer det abstrakt ideelle grunddrag i den græske
billedkunst klart til syne. De græske billedhuggere opstiller en
kanon for menneskeskikkelsen: en abstrakt ideel skjønhetsnorm
for legemsdelenes forhold. Først Polyktet. Senere Lysippos,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
