Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Løseth: Belgisk literatur. Lemonnier. Verhaeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
E. Løseli i.
turlig skjønhed, men i de vindstille dage var de uklare
og-hvidblaa, og da laa hun som en død. Tilsidst slåp hun
bort fra sin vogter en dag han drukken hadde sovnet paa
kaien, og kort efter forsvandt ogsaa han, for stedse: han
hadde, trodde man, hørt en stemme, og saa hadde han gaat
ned did, hvorfra den lille grønhaarede ikke var vendt tilbage.
Det følgende stykke, «I skoven», byder smukke og friske
skildringer af natur, og meteorologiske fænomener, noget
i smag med Shakespeares Sommernatsdrøm, men en drøm
overmættet med en undertiden lavtliggende sanselighed.
Overhovedet indtar det sanselige en altfor bred plads i
bogen; de herhen hørende skildringer lar sig ingenlunde
altid forsvare fra et kunstnerisk standpunkt, de tar sig ofte
helt overflødige ud, og man faar indtrykket af, at de er sat
til, fordi de nu engang er kommen paa moden og blit næsten
obligate i visse literaturgenrer, en lækkerbisken, som mange
læsere bestemt forlanger. Paa den anden side skal det
er-kjendes, at forfatteren hist og her har behandlet delikate
temaer saa fint og med en saa intens følelse for clet
naturlige liv, at man uden forargelse læser f. eks. den fremstilling
han gir i «Maggy» af det guddommelige, det mod evigheden
dragende, som et ægte kjønsligt samliv indeholder. Maggy
er ogsaa i psykologisk henseende meget interessant. Hun
staar tor os som hunnen, der i kjærlighedens higende
kjøns-trang hengir sig til sin hanne, — den ene, thi hun har kun
én hele livet igjennem. Hun har i høiere grad end sin mand
bevaret de stærke instinkter fra skogmenneskenes dage, hun
staar naturen og det oprindelige langt nærmere end han.
Hun omgaaes ikke som han med filosofiske tanker, kvinden
er jo «det evig elementære». Maggy svulmer af kraft og livr
ja hun er som livet selv, «og jeg, siger manden, jeg
indbildte mig i min forblindelse, at jeg levede et intensere 1 ivT
derved at jeg anstrengte mig for at lytte til, hvorledes
slagene fra mit livs maskine gjenlød i min hjerne. Hun gik
op i sin kjærlighed, hun var lyset paa min vei, hun var
musiken og rytmen fra mit hjertes glæde. Hun kjendte ikke
sig selv, og jeg kjendte hende heller ikke, just fordi jeg vilde
øine hos hende noget hun ikke eiede». Hun forbauser ham
tillige ved sin totale mangel paa blufærdighed i dette ords
almindelige betydning. Hun opførte sig ligeoverfor ham, som
om hun kom fra antikens nøgenhed eller fra de vilde landes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
