Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Sundt: Baring-krisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
Einar Sundt.
liggende steder, og endnu mere liver jernbane eller
telegraflinje, som aabnes, er at sammenligne med nerver,
hvorigjennem de store centralpladse, der fungerer som hjertet i
den økonomiske organisation, kan sende sterkere eller
svagere impulser ud til de fjerneste afkroge. Men ligesom
hjertet eller andre af legemets vigtigste organer kan svækkes
ved lokale sygdomme i andre legemsdele, kan ogsaa
økonomiske forandringer i de mindre markeder virke tilbage,,
enten hemmende eller fremmende, paa virksomheden paa
verdenshandelens centralpladse.
En krise som den, der hos os begyndte i juni 1899, vil
derfor ikke kunne forstaaes, med mindre man ser den i
sammenhæng med fluktuationerne paa verdensmarkedet.
Ligesaalidt som den økonomiske opgang, der fremkaldte den
forudgaaende spekulation, var indskrænket til Norge, er vi
nu alene om at føie reaktionen; men eier var særegne lokale
forhold tilstede, som gav krisen hos os et noget andet forløb
og bragte den tidligere til udbrud end i andre lande, og som
fortjener at nævnes, da et studium af disse sidste vil kunne
give erfaring og muligens advarsel for fremtiden.
Efter den voldsomme opgangsbølge, der indtraadte ved
clen fransk-tyske krigs afslutning, fulgte som bekjendt en
langvarig afslappelsesperiode, som først omkring 1880
afbrødes af en kortvarig konjunktur, hvorpaa igjen fulgte en
flereaarig slaphedsperiode, under hvilken penge ophobedes
1 centralbankerne. 1 London kunde man i lange tider ad
gangen laane penge lige ned til 7* % P- a. Det saa ud,
som skulde enhver spekulationslyst være uddød.
Heraf benyttede den daværende britiske finansminister,
Mr. Goschen, sig til at foretage den største finansoperation,
som verden endnu har seet, en konvertering af praktisk talt
hele den britiske statsgjæld, som dengang udgjorde omkring
£ 750 000 000. Høsten 1887 udarbeidede han i samraad meel
de ledende britiske banker sin plan, som gik ud paa, at
renten straks, fra 1888 af, skulde nedsættes fra 3 % til
2 SA %, og at renten yderligere efter 15 aars forløb, altsaa fra
marts 1903 af, skulde gaa ned til 2 %.
Saagodtsom alle indehavere af konsols saa sig nødt til
at akceptere disse betingelser, og mr. Goschen fik stor ros
for den betydelige besparelse, han saaledes havde skaffet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
