Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Af Gustave Flauberts romantiske digtning - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Gustave Flauberts romantiske digtning.
309
ning. Andre er kun skinnende farveorgier eller lærde
scene-arrangements.
Antonius’ drømme svarer til de forskjellige arter af
fristelse. Han blir den romerske keisers fortrolige, den
egentlige herre i det romerske rige. Han føler magtens rus.
Og han bruger sin magt, bruger den som det løsslupne
menneskedyr, han er, han vader i sine konkurrenters blod. —
Andre magtsyner: han befinder sig pludselig ved
Nebud-kadnezars hof. Denne lille episode hører til digtets bedste,
gjengiver med vidunderlig knaphed og kraft bogens
grundtanke :
I en vældig og overdaadig smykket sal sidder datidens
største hersker, Nebudkadnezar, omgit af al den rigdom, som
landene kunde byde ham. Rundt omkring i den store sals
søilegange, og udenfor salen, i slottet, lyder der som en
susen, et bølgende ocean, tusinder af stemmer. Det er
mennesker, som er til for ham, Nebudkadnezar, hans tjenere,
lians slaver. Hans første mænd har samlet sig rigt prydede
ved gildebordet. Han selv sidder helt alene. Rundt om ham
svinger prester deres røgelseskar. Paa jorden for hans fod
ligger der mennesker, hvis arme og ben er afhuggede. Han
kaster ben til dem, som de gnaver paa. Det er de konger,
han har overvundet. Bag ham staar en række af mænd
med bind for øinene: det er hans brødre, de er blindede.
Der føres ind vilde dyr for at more ham, — der møder
optog fra forskjellige lande, fra nordens sne og fra Afrikas
brændende indre. Og tusinder af kvinder staar til hans
disposition. De er hans alle.
Denne mand har opnaaet alt. Han anstrenger sin hjerne
for at finde noget nyt. Han spiser af hellige kar. Han
kunde have lyst til at brænde af sit palads med samt den
hele besætning. Bygge op igjen Babels taarn. Afsætte Gud.
Antonius har beskuet ham, der han sidder. Levet sig
ind i hans følelser. Han blir ét med Nebudkadnezar.
Saa er det, at dette menneske, der har faaet alverden
tileie, ude af stand til at begjære mere, svimmel af hovmod
og lykke i uendelig foragt for menneskene begjærer at bli
dyr igjen. Ingen haan mod menneskene er dybere end at
den, som staar høiest blandt dem, den, som de alle kryber
for, selv begynder at krybe paa fire. Og Nebudkadnezar,
den vældige monark, der er overmættet af nydelse, og Saint
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
