Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Af Gustave Flauberts romantiske digtning - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312 Hjalmar Christensen.
ikke medfølelse med andet end din egen elendighed. Det er
som et samvittighedsnag, der driver dig — en forrykt raahed,
der bringer dig til at afvise en hunds kjærtegn — et smil
fra et barn.»
Antonius brister i graat. Hilarion gaar videre. Han
fortæller ham, at hans Gud ikke er nogen Moloch, der kræver
hans kjød som offer. Der udvikler sig en teologisk
diskussion. Antonius fremhæver, at der er en særegen velsignelse
over lidelsen, — han priser martyrerne, som ved sit blod
besegler sin tros sandhed. Hilarion forklarer martyriet som
menneskeligt, giver martyriets psykologi. Saa udkaster han
en tvil om troens værd i det hele. Hvad værd har det
egentlig, at man kan si: «Jeg har min overbevisning, hvad
skal det saa til at diskutere yderligere.» Det er selve
anstrengelsen for at forstaa Gud, forstaa hans vilje, der
har værd.
Dermed har Hilarion ført Antonius ud paa det farlige
skraaplan: søge videre, undersøge. —
Antonius lytter til ham med undren, der er en
imponerende myndighed i hans stemme. Antonius opdager, at
Hilarion er blit større.
Hilarion vokser.
Han gaar videre. Disse andre beviser for sandheden af
den religion, Antonius tilhører, — hvad beviser de egentlig?
Miraklerne f. eks. Ogaa Faraos troldmænd gjorde mirakler.
Det ved Antonius meget godt. Med djævelsk bonsens slaar
Hilarion ham med hans egne vaaben.
Han gaar videre. Han paaviser uoverensstemmelser inden
den hellige skrift. Han gjendriver en banal bogstavelig
skrift-forstaaelse ved en banal smaalig logik. Han gjør sig til den
stakkars Antonius’ lige, gaar ind paa hans tankegang,
opløser den i tvil og rykker ham pludselig ud i en verden med
videre horisont. —
Antonius føler, at hans tanke forlader sit fængsel. Den
gaar ud for at søge den hemmelighed, han allerede troede
at sidde inde med. Hilarion fortæller ham, at i et fjernt
land bevares denne hemmelighed af gamle vismænd. Og
han tar ham meel paa den store rundreise gjennem tiderne
— den store jagt efter sandheden.
Han fører ham først ind i en vældig forsamling, hvor
de forskjellige kristelige sekter gjør op med hverandre. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
