Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sofia Wassiljewna Kowalewsky
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sofia Wassiljewna Kovalewsky. Autobiografisk skizze. 326
fra saa mange aar i Rusland. Fremforalt droges jeg til Paris, hvor
jeg lærte at kjende de derværende fremragende matematikere,
deriblandt den berømte Hermite og af yngre Poincaré og Picard. De
to sidste er efter min mening de talentfuldeste af den unge
matematiker-skole i hele Europa. Jeg gav mig dengang ifærd med et
stort arbeide: «Om lysets brydning i krystaller». — Det er for
det meste læsning af andres afhandlinger, som fører til
selvstændige forskninger paa matematikens gebet. Saaledes har studiet
af den franske fysiker Lamé bragt mig ind paa dette thema.
Mit arbeide blev færdigt i 1883 og vakte nogen opsigt i
matemaLiske kredse, da spørgsmaalet om lysbrydningen endnu
paa langt nær ikke er tilstrækkelig belyst. Jeg saa det fra et
ganske nyt standpunkt. Denne afhandling fremkom i 1884 i
det nye (i 1882 stiftede) tidsskrift «Acta Mathematica». Skjønt
dette udkommer i Sverige, er det dog fuldstændig internationalt,
da det ikke blot støttes af Sveriges konge, men ogsaa af de
udenlandske magter, saaledes af den franske, tyske, danske og
finske regjering. Nu (1890) gjælder det i de lærdes verden
for et af de mest fremragende matematiske tidsskrifter. Det
har de berømteste videnskabsmænd i alle lande til medarbeidere,
og der behandles alle de brændende spørgsmaal, som sterkest
drager vor tids matematikeres opmerksomhed paa sig. Dertil
hænder det, at flere ad gangen befatter sig med ét-og det samme
problem. Overhovedet er betingelserne for udgivelsen af et
matematisk tidsskrift her ganske anderledes end for andre tidsskrifters
vedkommende. «Acta Mathematica» udkommer ikke til bestemte
tider, men eftersom tilstrækkeligt materiale er samlet, nye spørgsmaal
et stillet og besvaret. Sedvanlig udkommer to bind aarlig.
Foruden det nævnte arbeide bragte Acta Mathematica flere
andre artikler af mig, deriblandt i 1883 den anden af de i Berlin
forfattede dissertationer, som jeg havde indsendt til Göttingen i
1874. Alle mine videnskabelige afhandlinger er skreven paa
tysk eller fransk. Jeg behersker disse sprog ligegodt som mit
morsmaal russisk. I matematiske arbeider spiller forresten
sproget en yderst uvæsentlig rolle. Hovedsagen er her
indholdet, idéen og begrebet; derfor betjener matematikerne sig af
et eget sprog for sine tanker — formelen.
I begyndelsen af ottiaarene blomstrede i Sverige det nylig
stiftede Stockholms universitet. Jeg var dengang allerede noksaa
kjendt i den matematiske verden, baade ved mine arbeider og
ved mine personlige bekjendtskabet’ med omtrent alle frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
